Flere deltidslandmænd kaster sig over skovlandbrug

Det mærker Anita B. Gohlke, der er rådgiver i ØkologiRådgivning Danmark. Hun er med i et projekt om skovlandbrug sammen med Aarhus Universitet og Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

Mange vil gøre noget godt for gården

Ifølge Anita B. Gohlke kommer henvendelserne især fra to grupper.

“Det er enten de lidt ældre generationer, som gerne vil nå at gøre et sidste positivt indspark til deres ejendom, inden den skal gives videre. Og så er der rigtig mange unge, der skal overtage gården og gerne vil noget andet end det, de har set forældrene gøre.”

Blandt deltidslandmænd handler interessen ofte om frugt, bær og nødder og om at skabe værdi i lokalområdet. Nogle drømmer om en plantage, hvor andre kan komme og plukke selv. Andre vil plante læbælter med hjemmehørende arter.

“Mange tænker, at når de nu er deltidslandmænd, hvorfor skal de så passe ind i den traditionelle landbrugskasse, hvor man har en omdriftsafgrøde?”

Der er også en praktisk grund. Tilskudsmulighederne gør det ifølge Anita B. Gohlke lettere at få økonomien til at hænge sammen, uden at man skal skære i sit almindelige arbejde.

Selv mener hun dog, at tilskuddene fylder for meget i debatten.

“Det kommer hurtigt til at være det, der fylder mest, men det man bør lægge vægt på, er de gode naturlige ting, der kommer ved at plante træer og buske. Når du holder det økologisk, så giver det et andet liv i og omkring skovlandbruget.”

Træerne og buskene binder næringsstoffer og skaber gode forhold for livet i jorden. Biodiversiteten bliver en smule højere både i jorden og over den, og det mærker man også i den nabomark, der ligger ved siden af.

Skovlandbrug er mere, end de fleste tror

Mange tror, at skovlandbrug enten er skovrejsning eller frugt og bær. Sådan er det ikke, forklarer Anita B. Gohlke.

Skovlandbrug betyder, at der er træer og buske i agerjorden, og det kan også være pil, poppel eller striber med hjemmehørende arter. En egentlig skovrejsning er derimod ikke betegnet som skovlandbrug, men som skov.

Det betyder, at der er plads til flere slags projekter. Og at man kan starte i det små.

Der er dog en ting, som mange kommer til at undervurdere, og det er tiden.

Det er sjældent driften, der tager tiden. Planterne skal nok beskæres, men det sker typisk kun hvert andet år, afhængig af afgrøden, og man kan ofte tage marken i etaper. Det er høsten, der kræver kræfter.

“Mange tænker, at 500 hasselplanter, det er jo ingenting. Men hver plante giver en hel del nødder, og de skal alle sammen høstes.”

Der findes maskiner til at høste frugt og nødder, men de er ifølge Anita B. Gohlke ikke lette at få fat i herhjemme.

Hvor meget tid der skal bruges, afhænger af, hvad man dyrker. Solbær tager længere tid at plukke end æbler, og det betyder meget, om man har en halv hektar eller ti.

“Du skal nok ikke forvente som deltidslandmand at arbejde ret meget mere end 25 timer ved siden af, hvis du også skal have døgnet til at hænge sammen, afhængig af plantevalget.”

Har man kun 1 hektar, kan man sagtens have et fuldtidsjob ved siden af. Vælger man læbælter i stedet for frugt og bær, kræver det endnu mindre.

Ikke alle skal vælge frugt og bær

Anita B. Gohlke tager en seriøs snak med dem, der vil i gang, især hvis tilskuddene er hovedmotivet. Der skal nemlig også være en afsætning.

“Man kan ikke bare fyre 1.000 planter i jorden og så tænke, det var det. Planterne skal holdes, de skal høstes, og der skal være en afsætning.”

Nogle råder hun til at tænke i noget andet, for eksempel striber med hjemmehørende træer gennem græsmarken.

“Det er ikke alle, jeg råder til frugt og bær.”

Inden man går i gang, bør man ifølge hende kunne svare på nogle grundlæggende spørgsmål.

Hvad vil jeg med det? Skal det være hyggeligt at kigge på, eller skal det give afkast? Hvor meget tid har jeg? Har jeg maskinerne til at holde arealet, plante og høste? Ved jeg nok om afgrøden? Og hvem skal købe det, jeg dyrker, er det som pluk selv, engros eller til restauranter og caféer?

Sådan kommer du i gang

Anita B. Gohlke anbefaler først at tale sammen derhjemme og derefter med banken om finansieringen. Ikke alle banker er lige klar til at være med. Dernæst skal man have en driftsøkonom til at gennemgå tallene.

Rådgiveren kan sige, hvad der er realistisk rent fagligt. Rækkefølgen er ifølge hende smag og behag, men man bør omkring begge dele.

Kommunen skal man også tjekke. Kommuneplaner og lokalplaner kan nemlig sætte grænser for, hvilken slags skovlandbrug man må have.