Erfagruppe om præcisionslandbrug

Udgivet d. 26-03-2018

Tilmeld dig senest 9. april og få inspiration til, hvor du skal begynde, eller hvordan du får større værdi af det udstyr, du allerede har investeret i.

SAGRO Planter er ved at samle deltagere til en erfagruppe for landmænd og medarbejdere med interesse for præcisionslandbrug. Der vil være fokus på brug af diverse hjælpeværktøjer såsom Cropsat og Yara N-sensor. Forløbet bliver en kombination af drifts- og markbesøg samt undervisning i oprettelse af tildelingskort og evt. et besøg på Borgeby Fältdagar, hvis det har interesse.

Formålet med erfagruppen er at skabe den største værdi af det udstyr, man allerede har investeret i, eller at give inspiration til, hvor man skal begynde, hvis man er klar til at hoppe ombord på præcisionslandbrug.

Det er planen at gennemføre 4-5 møder - første gang bliver ved månedsskiftet april-maj. Siden følger en samling i dyrkningssæsonen, eventuelt en tur til Borgeby og en evaluering i efteråret.

Deltagelse i erfagruppen koster 2.800 kr. (ekskl. en evt. tur til Borgeby).
Tilmelding skal ske senest mandag den 9. april til John Næsgaard Schmidt, jns@sagro.dk, tlf. 9629 6642 .

SAGRO tilbyder i øvrigt:

  • At udføre præcisions-jordbrugstjek.
  • At lave tildelingskort for såsæd, gødning og planteværn ud fra satellitbillederne på www.cropsat.dk og dit kendskab til markerne.
  • At hjælpe med at overføre filerne til din maskinterminal.
  • Droneoverflyvnnger, der kan give meget præcise billeder af udfordringerne i den enkelte mark.
  • Udtagning af gps-jordprøver med efterfølgende udarbejdelse af tildelingsfiler for kalk, fosfor og kalium.

Her kan du få mere at vide om mulighederne:

Holstebro: Erik Kjeldsen, tlf. 9629 6913, ekj@sagro.dk

Herning: John N. Schmidt, tlf.  9629 6942, jns@sagro.dk

Billund: Jens Peder Pedersen, tlf. 7660 2335, jpp@sagro.dk


Tilmelding til nyhedsbrev


Samarbejdspartnere