Et netværk er guld værd: Medlemmer til ERFA-gruppe søges

Udgivet d. 19-01-2022

SAGRO søger netop nu medlemmer til en nyoprettet ERFA-gruppe for yngre mælkeproducenter.

Der kan være meget at hente som medlem af en ERFA-gruppe, men det kræver, at man kan tåle kritik, og høre andres ærlige mening.

Man skal også være indstillet på, at gøre en indsats for at hjælpe sine kollegaer med at blive en succes - endda uden eget udbytte direkte for øje.

- Deltagelse i en netværksgruppe eller ERFA-gruppe, kan give et stort udbytte målt i inspiration og erfaringer, forudsat de rette forudsætninger er til stede. Derfor lægger vi et stort stykke arbejde i at få sammensat gruppen helt rigtigt, siger Bo Kær Pedersen, der er tovholder i etableringsfasen af den nye ERFA-gruppe, der udelukkende kommer til at bestå af yngre mælkeproducenter.

Bo Kær Pedersen oplyser, at det i øjeblikket særligt er emner inden for driftsøkonomi og strategi, der efterspørges i ERFA-grupperne, men der er masser af emner, som man aldrig bliver færdiguddannet i.

- Specielt hvis man insisterer på at drage alle erfaringerne på egen hånd, kommer man end ikke til at være ”halvt uddannet”, specialiseret mælkeproducent, siger han.

 

SAGRO søger PT medlemmer, der kan se sig selv i flg. karakteristika:

  • Fokusområde - driftsøkonomi og strategi.
  • Bedriftsstørrelse 250-500 køer, med en robust økonomi.
  • Ejerleder eller medejer, med hænderne dybt i den daglige ledelse.
  • Alder 25-40 år, etableret indenfor de senest 7 år (2015-2022).
  • Brænder for at udvikle og forbedre egen virksomhed.
  • Er nysgerrig på andres perspektiv.
  • Kan engagere sig i andres succes.
  • Værdsætter strukturerede møder, med en ambitiøs dagsorden.
  • Vil højprioritere fire dagsmøder årligt.

 

 Tilmelding kan ske ved henvendelse til Bo Kær Pedersen på mail: bkp@sagro.dk eller tlf. 25 57 98 00

Kontakt os

Få et godt råd fra en rådgiver

Bo Kær Pedersen Bo Kær Pedersen Virksomhedsrådgiver 76 60 21 77 25 57 98 00


Tilmelding til nyhedsbrev


Samarbejdspartnere