Udgivet d. 08-12-2021
Hvis du fremover skal gøre dig håb om at opretholde den landbrugsstøtte, du får i dag, skal du indstille dig på at gøre en større, grøn indsats. Og hvis det før var indviklet, så bliver det nu direkte kompliceret – og for nogle ligefrem umuligt.
- Jeg tror nogle landmænd får et mindre chok, når det går op for dem, hvad der skal til for at opretholde den fulde ha-støtte i 2023. Den direkte støtte ændres fra at være opdelt i en grundbetalingsordning og grøn støtte til at blive samlet i en fælles støtte, kaldet basisindkomststøtte. For at opnå den fulde basisindkomststøtte skal alle de grønne krav opfyldes. Derudover bliver det muligt at tilvælge flere støtteordninger i forskellige eco-schemes.
Peter Siebert, planterådgiver ved SAGRO, ved, at han og hans kolleger næste år får rasende travlt med at hjælpe kunderne så lempeligt som muligt over i den virkelighed, som den nye CAP-reform dikterer.
- Hidtil har det været forholdsvist nemt med efterafgrøder og braklægning at opnå den grønne støtte. Men de nye regler fra 2023 vil spille kraftigt ind i mange markplaner, siger han.
Når markplanen for 2023 skal lægges, vil der være helt nye spilleregler, som vil vende op og ned på markdrift og økonomi på mange bedrifter.
Landmænd skal udover at indordne sig under udvidede grønne krav også nu navigere rundt i såkaldte eco-schemes, et virkemiddelkatalog, der dog er ret begrænset. Fælles er, at de grønne tiltag, der kan tilvælges, skal gavne klima, miljø og biodiversitet. I Landbrug & Fødevarer er vurderingen dog, at støtte via eco-schemes for mange landmænd enten ikke vil være relevant eller direkte uopnåelig. Mindre end en tredjedel af de danske landmænd kan hente deres tab af direkte støtte hjem via de grønne tiltag, konkluderer organisationen.
- Vi kender ikke den endelige udformning af grønne krav og eco-schemes, og først næste år får vi overblik over, hvordan mulighederne er for den enkelte landmand.
Men en ting er helt sikker: Det bliver kompliceret, slår Peter Siebert fast.
4 % uproduktive arealer
En særlig skærpelse i betingelserne for at opnå den generelle ha-støtte (basisindkomststøtte) er med til at presse landmændene yderligere. Det er en betingelse, der går ud på, at minimum 4 % af omdriftsarealerne på en ejendom skal overgå til at være uproduktive. Tidligere har vi også kendt til denne regel i form af minimum
5 % miljøfokusområder (MFO), dog har det indtil nu været muligt at dække kravet ind med brugen af efterafgrøder og græsudlæg, som langt de fleste har brugt i kombination med braklægning af mindre arealer. Fra 2023 vil det ikke længere være muligt at bruge efterafgrøder og græsudlæg til at opfylde dette krav om 4 % ”ikke-produktive elementer”.
Alle reduceres i støtte
Den almindelige EU-støtte falder i 2022, forventeligt med ca. 2,5-3 % i forhold til 2021.
Den nye CAP-reform lægger derefter op til, at den generelle ha-støtte skal være ens for alle fra 2023, og derved forventes alle betalingsrettigheder at forsvinde.
- Nogle vil derved miste den merværdi, betalingsrettighederne udgjorde, det kan fx være gamle kvægpræmier, som historisk har været tildelt nogle betalingsrettigheder. Vi ved endnu ikke, om der bliver kompenseret med en anden form for koblet støtte for de landmænd, som står til at miste en ikke uvæsentlig andel af deres EU-støtte ved fjernelse af merværdien på betalingsrettighederne.
Der arbejdes i det politiske bagland meget for at de hårdest ramte sektorer bliver kompenseret på anden vis for deres store forringelse af merværdien på betalingsrettighederne.
Pas på forpagtningsaftaler
Mange forpagtningsaftaler er indgået med en fast årlig betaling, fx 3.000 pr. ha pr. år. Disse aftaler er ikke hensigtsmæssige for forpagter, når støtten er faldende.
Man risikerer at stå med en forpagtningsaftale, der er alt for dyr. Hvis din forpagtningskontrakt, eller din mundtlige aftale om jordleje, ikke tager højde for en forringelse af EU-støtten, bør du i god tid tage det op med udlejer og få prisen rettet til - eller opsige aftalen. Vi anbefaler, at forpagtningsaftaler tager afsæt i den værdi, støtten har, typisk med et tillæg på fx 500-2.500 kr. pr. ha alt efter arealets størrelse og bonitet, siger Peter Siebert.
TELLUS Advokater, der har til huse hos SAGRO, er behjælpelig med at udforme eller tilpasse forpagtningsaftaler.
Tilmelding til nyhedsbrev
