Knudedyb: Hvad er status, og hvad arbejder man med nu?

Der har netop været afholdt statusmøde for de berørte af indsatskravene til Knudedyb. Det skete foran mere end 60 landmænd og interessenter på Hovborg Kro torsdag aften.  

Bekymringerne var også til at tage at føle på blandt de fremmødte, og årsagen er selvfølgelig åbenlys. Der skal reduceres med hele 2.000 tons kvælstof, og for mange betyder det en reduktion på 80%  - i realiteten en braklægning af store arealer. Problemet er, at det faglige belæg for at kræve så store reduktioner er særdeles usikkert.

- Vi accepterer ikke, at et åbent tidevandssystem behandles som et lukket kar. Og vi accepterer ikke, at landbruget får hele regningen, når forklaringen er langt mere sammensat, sagde Poul Christensen, der er formand for Spiras.

Hele det faglige belæg hviler på én faktor, den efterhånden famøse 90%-fraktil, som ifølge Spiras og Jysk Landboforening ikke tager højde for den økologiske virkelighed. Kort sagt matcher beregningsmodellen heller ikke de observationer, man har lavet i Knudedyb. Men beregningsmetoden er ikke vedtaget i Danmark alene, men i et samarbejde med Tyskland og Holland.

Hvad er status så?

Stine Larsen, politisk chef i SAGRO, og Kåre F. Andersen, næstformand i Jysk Landboforening, gennemgik, hvordan Jysk Landboforening og Spiras har forsøgt at påvirke den politiske proces. Det er sker via forskellige spor, som alle prioriteres lige højt.

Et spor er internationalt, fordi beregningsmetoden er vedtaget i et samarbejde mellem Danmark, Tyskland og Holland. Derfor har man iværksat et samarbejde med hollændere og tyskere, som er lige så frustrerede over beregningsmetoden.

Desuden har man forsøgt at påvirke den politiske proces med blandt andet møder med de nu tidligere ministre, Jeppe Bruus og Stephanie Lose.

Også arbejdet i kystvandrådet blev gennemgået, hvor man iværtsat flere arbejdspakker – blandt andet om næringsstofudveksling mellem de fire dyb – Grådyb, Knudedyb, Juvre Dyb og Lister Dyb.

Hvad så med treparten?

Der har været sagt og skrevet meget om de lokale treparter på det seneste. Derfor var dette også et emne, der blev gennemgået. Om dette sagde formand for Jysk Landboforening, Allan V. Pedersen: 

- Der skal ikke være tvivl om, at vi med treparten har committet os til at være med i en bæredygtig udvikling. […] Vi arbejder fortsat i treparten, men vi må erkende, at der er kommet meget mere oveni med kvælstofaftale og sprøjteforbud. Det bliver en kæmpe opgave, for vi har ikke arealer nok, så vi har en kæmpeopgave at få det til at ske, mente Allan V. Pedersen.

Her var de to formænd helt enige:

- Også i Spiras bakker vi fortsat op om den grønne trepart, den lokale forankring og frivillige løsninger. Men vi kan ikke tale om langsigtede løsninger og samtidig presse landmænd ud i kortsigtet brak, sagde Poul Christensen.

Der var også indlæg om den lokale Trepart Vadehavet af Sally Huntingford fra Vejen Kommune, der er sekretær for treparten, mens hendes kollega, Ebbe Evendorf Høy, fortalte om forskellige hotspot-analyser rundt omkring i oplandet til Knudedyb.

Udtagningskonsulent Emil Haugaard Smed, SAGRO, afsluttede ved blandt andet at gennemgå de kollektive virkemidler, som er så vigtige for at få reduceret kvælstofudledningerne.

Flere gange i løbet af mødet blev landmændene opfordret til at være nysgerrige på projekter som minivådområder, lavbundsprojekter samt skovrejsning.

Den aktuelle politiske situation

Den aktuelle politiske situation lå dog som en skygge over det hele, fordi det nyligt fremlagte regeringsgrundlag har ramt landbruget med noget, som kan betegnes som et jordskælv. Det problem var formand for Jysk Landboforening, Allan V. Pedersen, ikke bange for at sige noget om:

- Jeg vil mene, at det vi oplever i landbruget lige nu, er den største omkalfatring siden stavnsbåndets ophævelse. Men uanset, om man driver et stort eller et mindre landbrug, uanset man er økolog eller ej, så er det nu engang sådan, at vi producerer det, som forbrugerne efterspørger. Vi er nødt til at lade markedet bestemme, fastslog han.

Men at lade markedet bestemme kan være en udfordring, når man ser på regeringen og dens støttepartier.

- Det bekymrer mig, at vi har fået en rød regering med ideologiske holdninger, der spænder fra Moderaterne og helt ud til Enhedslisten på den yderste venstrefløj, sagde han.