Få styr på din skat

Udgivet d. 25-10-2018

Husk at ændre din forskudsopgørelse for 2019, så du får styr på skatten for det kommende år.

Tekst: Finn Gade Knudsen, revisor i SAGRO Regnskab

Først i november kommer forskudsopgørelserne for 2019 ud, og det er muligt at rette dem til. Forskudsopgørelsen for 2019 tager udgangspunkt i den indtjening du har haft i 2017, hvilket jo kan være langt fra, hvad man kan forvente i det kommende år, hvorfor det giver god mening, at rette den til efter den forventning, du selv har.

Skat er en væsentlig del af ens økonomi, både som lønmodtager, pensionist men særligt som virksomhedsejer. Derfor er det vigtigt, at man tager det seriøst, og handler på de henvendelser man får. Det er klart at man som pensionist eller lønmodtager måske ikke har de store udsving i ens økonomi fra år til år, men derfor bør man stadig tjekke sin forskudsopgørelse.

Et kvalificeret gæt

Selvom man har drevet sin virksomhed i flere år, er det altid en udfordring at spå om, hvor stor overskuddet vil blive. Får man lavet et budget, kan man bruge det som udgangspunkt, men ellers må man selv komme med et kvalificeret gæt. Det er ikke sådan, at man bliver straffet, hvis man ikke rammer rigtigt, men modsat er det vigtigt at påpege, at det ikke er tilladt, at bruge det til at hente likviditet til årets drift.

Hvis forholdene ændrer sig undervejs, og det tegner til, at det gæt man tog i november, ikke længere er gældende, kan man løbende ændre forskudsopgørelsen.

Hvis du er i tvivl om hvad du skal gøre, eller hvilket gæt det skal lande på, er det altid godt at kontakte din økonomirådgiver.


Samarbejdspartnere

Cookie- og privatlivspolitik på www.sagro.dk

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på sagro.dk og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på sagro.dk accepterer du vores brug af cookies. Læs mere

Jeg accepterer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Hold dig opdateret med SAGROs nyhedsbrev.
Du får information om præcis de emner, der interesserer dig.

Hvad siger du ja til?
Jeg ønsker ikke at se denne popup længere