Godt besøgt bedriftsbesøg

Udgivet d. 12-06-2019

Godt 250 havde taget imod invitationen fra SAGRO Kvæg og Christina og Lars Nissen, der driver en kvæggård med i alt 1085 køer og 906 kvier på tre enheder.

Lars Nissen og de 15 ansatte driver i alt 754 hektar – i denne sæson med 428 hektar majs, 292 græs/grønkorn, 32 permanent græs og 2 brak.

Det tog fem dage og hjælp fra flere maskinstationer at få sået omkring påske.

De mange gæster blev delt op i hold, der både kom på en mindre mark- og staldvandring.

Her kunne de blandt andet høre om Lars Nissens strategier og erfaringer med majs. Han sår majsen tidligt med den erfaring at det giver mere stivelse i langt de fleste tilfælde.

Her køres næsten 100 % pløjefri, bortset fra enkelte marker.

Udbyttet af majs ligger typisk på 11.000 FEN/ha til de omkring 1100 køer, og sidste år var dækningsbidraget i marken 9416 kr./ha mod 8239 i 2017.

Generelt ligger Lars Nissen rigtigt pænt i sammenligning med de bedste.

Niels Bastian Kristensen fra Seges fortalte om de seneste forsøgsresultater med fasefodring af goldkøer og om vigtigheden af at få køerne til at tage godt fra af foderet de sidste 4 uger op til kælvning.

Spar ikke på råmælken

SAGROs kalverådgiver Terese Jarltoft fortalte sammen med gårdens fodermester Jochem Engelbertink om vigtigheden af at give nyfødte kalve råmælk i de første dage af deres liv.

Hun roste gården for at køre meget systematisk og for at reagere på afvigelser fra den strategi, der er valgt.

Det har blandt andet holdt kalvedødeligheden nede på 2 procent.

Netop systematikken gør det muligt at finde fejlkilderne, hvis der opstår sygdom eller mistrivsel.

Endelig slog hun til lyd for at fodre godt på slagtekalvene, da der er god gevinst at hente ved at give dem flere kilo på kroppen.


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere

Cookie- og privatlivspolitik på www.sagro.dk

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på sagro.dk og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på sagro.dk accepterer du vores brug af cookies. Læs mere

Jeg accepterer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Hold dig opdateret med SAGROs nyhedsbrev.
Du får information om præcis de emner, der interesserer dig.

Hvad siger du ja til?
Jeg ønsker ikke at se denne popup længere