HØSTMISSION 2020

Udgivet d. 13-08-2020

Et lille skridt for landmanden - et kæmpe skridt for dansk fødevareproduktion

Landbruget har leveret stabilt gennem hele coronakrisen… og det gør vi fortsat.

Så mens store dele af landet var tvunget til at indstille arbejdet, knoklede landmændene, fødevareproducenterne og følgeindustrien videre for at sikre fødevareforsyningen her i Danmark.

 

 

Vi har lavet en lille film, for at hylde landets ”høstronauter”. I disse dage er de på årets vigtigste mission for at sikre høsten af afgrøder, så der også i den kommende tid er fødevarer til danskerne og eksportmarkederne rundt i verden.

 


Til missionen var vi i marken med maskinstationen Brdr. Rasmussen fra Kibæk. Virksomheden, som også driver entreprenørvirksomhed, er drevet af de 3 brødre Tækker, Jens Thomas og Mads Rasmussen. Alle maskinstationens fire New Holland CR 9.90 mejetærskere har travlt for tiden i det gode høstvejr.

 

 

Med i marken, hvor der blev høstet vårbyg, var Tækker, som sad bag rattet i den ene af mejetærskerne.

Tækker har selv 3 sønner i 20'erne, som alle arbejder inden for landbruget. Den ene var egentlig startet op med en uddannelse som tømrer, men han savnede arbejdet fra landbruget og sprang derfor fra igen.
Dejligt med unge mennesker der kan være med til og sikre et stærkt og stolt landbrug i Danmark.

 

Med 3 sønner, der også arbejder i landbruget, er Tækker en stolt far.

 


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Hold dig opdateret med SAGROs nyhedsbrev.
Du får information om præcis de emner, der interesserer dig.

Hvad siger du ja til?
Jeg ønsker ikke at se denne popup længere