Hvorfor køber I ikke jeres egen virksomhed?

Udgivet d. 17-03-2020

Chefanalytiker John Jensen AgroMarkets havde en overraskende vinkel, da SAGRO holdt møde om formuepleje og skat i en ustabil tid.

Under overskriften ”Hvor rige er vi egentligt?” provokerede Chefanalytiker John Jensen AgroMarkets de omkring 40 fremmødte landmænd til SAGROs aften om formuepleje og skat i en ustabil tid.

Bemærk at arrangementet blev afviklet, FØR regeringens tiltag, blev sat i værk

Under overskriften ”Hvor rige er vi egentligt?” provokerede Chefanalytiker John Jensen AgroMarkets de omkring 40 fremmødte landmænd til SAGROs aften om formuepleje og skat i en ustabil tid.

Han adresserede blandt andet de ”udfordringer”, nogle af dem kunne have med at have penge stående på en konto med negativ rente.

John Jensen er dog  ikke den, der kan bringes til tårer over negative renter på indlån.

Der er folk, der stadig husker indlånsrenter på omkring 12 procent. De samme har måske bare glemt, hvor høj inflationen i samme periode var, og at den høje indlånsrente dermed blev ædt.

Han har således oplevet at blive kontaktet af en landmand, der var frustreret over at have små to millioner stående på kassekreditten – penge som han skulle betale negativ rente for.

- Ring til mig, når du har betalt de 20 millioner, du skylder i banken, var John Jensens overraskende svar.

Chefanalytikeren mener nemlig, at vi som mennesker godt kan bilde os selv ind, at vi er rige, når vi har ”penge på bogen”.

Mange snyder dog sig selv og lukker øjnene for gælden til realkredit og eller bank, og hvor meget den belaster den samlede økonomi.

Så selv om aftenen bød på indspark fra blandt andet Maj Invest, udfordrede John Jensen landmændene på, om de ikke troede mere på deres egne virksomheder, siden de ikke var så optagede af at komme til at eje en større andel og samtidig kunne betale mindre for lån.

Værdien af at komme til at eje end større del af egen virksomhed og begrænse lånene er ofte større, end de afkast som investeringer i aktier gennemsnitligt giver, påpegede han.

Bliv stærk og modstandsdygtig

Han anbefalede landmændene at gøre sig modstandsdygtige og økonomisk stærke, fordi man ikke kan regne med, at bankerne vil blive ved med at låne penge ud til usikre virksomheder.

Det handler blandt andet om at have lån med lave renter, hvilket bedst opnås, når bankerne har en sikkerhed for deres udeståender. Også her gælder det, at jo mere der er betalt ned – jo nemmere er bankerne at tale med.

- Med en stærkere økonomi er landmændene også bedre i stand til at tage de rigtige beslutninger omkring eksempelvis investeringer i produktionen, sagde John Jensen.

Gerne investeringer, der gør produktionen mere konkurrencedygtig.

På aftenen fortalte desuden direktør i SAGRO Finans og Formue Per Sveistrup, skatterådgiver Søren Laursen, SAGRO og Senior Relationship Manager, Søren Hvidberg om en række aspekter ved investeringer.

Skatterådgiver Søren Laursen, SAGRO fortalte om vigtigheden af at have en god skattestrategi.


Tilmelding til nyhedsbrev


Samarbejdspartnere