Sidste chance for at få Bovaer ind i foderplanerne

Udgivet d. 28-09-2025

Kvægrådgivningen hos SAGRO hjælper i disse uger producenterne med at sikre, at Bovaer bliver indarbejdet korrekt i foderplanerne, så de lever op til de nye lovkrav.

Hos SAGRO Kvæg er fokus i øjeblikket rettet mod fodertilsætningsmidlet Bovaer, der spiller en central rolle i reduktionen af metanudledningen fra malkekøer. Ifølge rådgiver Marianne Seekjær er det nu sidste udkald for de producenter, der skal leve op til de gældende regler.

"Vi er gået ind i sidste heat, hvis man skal nå at leve op til lovgivningen. Derfor arbejder vi intenst på at få Bovaer indarbejdet i de nye foderplaner," forklarer hun.

Præcisionsarbejde med foderplanerne

At fodre med Bovaer kræver en særlig tilgang. Foderplanerne skal justeres, og nogle steder betyder det, at man må tænke anderledes end tidligere.

"Bovaer er ikke godkendt til kalve og små kvier. Hvis man er vant til, at de unge dyr får den samme ration som de lakterende køer, så skal der laves ændringer. Det kræver lidt ekstra arbejde – men vi får det altid til at lykkes," siger Marianne Seekjær.

Frist den 1. oktober

Fra den 1. oktober går SAGRO Kvæg i gang med de sidste justeringer, så producenterne kan nå at overholde kravene om at fodre med Bovaer i minimum 80 dage om året.

“Det er nu, der skal handles, hvis man vil være sikker på at leve op til lovgivningen. Vi hjælper landmændene hele vejen igennem processen,” understreger Marianne Seekjær.

Kontakt os

Få et godt råd fra en rådgiver

Marianne Seekjær Marianne Seekjær Kvægrådgiver 76602157 29326956


Tilmelding til nyhedsbrev


Samarbejdspartnere