Sven Agergaard tilbage i formandsstolen

Udgivet d. 25-11-2020

Griseproducent og formand i Herning-Ikast Landboforening Sven Agergaard blev på et bestyrelsesmøde tirsdag aften valgt som formand for SAGRO - igen.

Sven Agergaard blev formand efter fusionen mellem Heden & Fjorden og Jysk Landbrugsrådgivning i 2016. Han valgte dog at overlade pladsen til daværende næstformand Søren Søndergaard i april 2018.

Det skete i forbindelse med, at Sven Agergaard blev formand i Herning-Ikast Landboforening, da Karsten Willumsen nedlagde sit hverv.

På daværende tidspunkt anså Sven Agergaard det, som en for stor opgave at bestride begge formandsposter.

Situationen er dog en anden i dag, hvor både SAGRO og landboforening er i stabil drift.

- Det er jo en fornøjelse at være formand i et selskab, der er præget af så meget engagement og vilje, siger Sven Agergaard. Han roser således ledelse og medarbejdere for at have arbejdet så godt og hårdt gennem Corona-krisen. Det lykkedes i foråret hurtigt at omstille den daglige drift, så landmændene fortsat kunne få rådgivning og service, samtidigt med at hverdagen hos SAGRO blev en hel anden, med mange der måtte arbejde hjemme.

Han fremhæver også den hjælp og rådgivning, der har været til minkavlerne gennem hele det forløb, der endte med en nedlukning af erhvervet.

- I en situation, der er skrækkeligt for erhvervet, har SAGROs medarbejdere gjort alt, der kan gøres for avlerne. Det kan man da kun blive stolt og glad over, siger han.

Valg af næstformand udskudt

Der er ikke valgt ny næstformand.

- Jeg har god støtte i de andre bestyrelsesmedlemmer, og vi så det som mest naturligt at vente med at vælge ny næstformand efter generalforsamlingerne i  foreningerne og SAGRO i starten af det nye år, siger Sven Agergaard.


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Hold dig opdateret med SAGROs nyhedsbrev.
Du får information om præcis de emner, der interesserer dig.

Hvad siger du ja til?
Jeg ønsker ikke at se denne popup længere