Vel mødt på Landsskuet i Herning d. 30/6 - 2/7

Udgivet d. 21-06-2022

Vi glæder os til at se kunder og medlemmer i sommerlandet til både Landsskuet i Herning, Ribe Dyrskue og Aulum Dyrskue.

Efter tre års pause kan du nu endelig besøge Landsskuet i Herning, hvor SAGRO og foreningerne bag blandt andet inviterer kunder og medlemmer samt deres familier indenfor i VIP-området til en bid mad.

Det bliver helt sikkert også et besøg værd at opleve 2500 af landets allerflotteste husdyr samt maskiner og produkter til os, der lever livet på landet.

Vi håber naturligvis på fantastisk vejr når op mod 50.000 gæster kigger forbi Landsskuet hen over de tre dage fra d. 30/6 - 2/7.

 

I SAGROs store telt på pladsen kan du møde vores rådgivere, som blandt andet sætter fokus på den nødvendige grønne omstilling i dansk landbrug.

Bliv klogere på
- Energioptimering – skift til grønne energiformer og spar penge
- Dyrevelfærd – sunde dyr giver sund økonomi
- ESG-ledelsesrapport – kom på forkant med kravene
- ESGreen Tool – kend dit CO2-aftryk
- Lavbundsjorde – læg en plan for udtagning

 

Deltag i Tour de Landbrug og vind fede farmerpræmier

Landsskuet finder sted mens der køres Tour de France-etaper i Danmark. I SAGROs telt kan du deltage i Tour de Landbrug, hvor du skal cykle 1 km – og gerne i konkurrence mod én du kender. Med din deltagelse sætter du samtidig SAGROs store lykkehjul i bevægelse. Her er der præmier, som kan bruges af alle der bor på landet.

Der er vindergaranti for alle, der deltager.

 

Mød de folkevalgte

Foreningerne bag SAGRO arbejder med landbrugets interessevaretagelse, og sikrer dialog og samarbejde med kommunerne.
Mød bestyrelsesmedlemmerne og få en snak om den aktuelle politiske dagsorden, eller de emner, du mener, foreningerne skal have politisk fokus på fremover.

 

Café SAGRO vil gerne byde dig og familien på morgenkaffe, frokost eller eftermiddagskaffe med kage. Som kunde hos SAGRO og/eller medlem i én af vores foreninger får I særligt adgang i vores VIP-område.

 

Med mere end 2.500 dyr bliver der masser at kigge på til Landsskuet. Se hele programmet for de tre dage her

 

Landbrugets største influencer Tartelet-Thomas byder dig velkommen indenfor i SAGROs telt. Når du tager en selfie med Thomas kan du vinde farmerpræmier i vores konkurrence på de sociale medier.

Thomas er også med når SAGRO slår teltdørene op til dyrskuerne i Ribe og Aulum.

 

Både SAGROs rådgivere og foreningernes formænd er klar til en snak med dig på dyrskuerne rundt i Jylland.


Tilmelding til nyhedsbrev


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere