Få ledige pladser: Bliv en del af en ERFA-gruppe for driftsledere

Udgivet d. 25-01-2023

De er kun to pladser tilbage i SAGROs nyopretttede ERFA-gruppe for driftsledere.

Der kan være meget at hente som medlem af en ERFA-gruppe, men det kræver, at man kan tåle at høre andres ærlige mening og være modtagelig overfor både positiv og negativ kritik.

Man skal også være indstillet på, at gøre en indsats for at hjælpe sine kollegaer med at blive en succes - endda uden eget udbytte direkte for øje.

- Deltagelse i en netværksgruppe eller ERFA-gruppe, kan give et stort udbytte målt i inspiration og erfaringer, hvis de rette forudsætninger er til stede. Derfor lægger vi et stort stykke arbejde i at få sammensat gruppen helt rigtigt, siger Bo Kær Pedersen, der er tovholder i etableringsfasen af ERFA-gruppen, der udelukkende kommer til at bestå af driftsledere med stort ledelsesansvar.

Bo Kær Pedersen oplyser, at det generelt i tiden særligt er emner inden for driftsøkonomi og strategi, der efterspørges i ERFA-grupper for landmænd. Der  er masser af emner, som man aldrig bliver færdiguddannet i.

- Specielt hvis man insisterer på at drage alle erfaringerne på egen hånd, kommer man end ikke til at være ”halvt uddannet”, siger han.

SAGRO søger PT medlemmer, der kan se sig selv i flg. karakteristika:

  • Fokusområde – ledelse af en mælkeproduktion, med en medarbejderstab og indsigt i driftsøkonomi.
  • Bedriftsstørrelse +400 køer.
  • Driftsleder med hænderne dybt i den daglige ledelse.
  • Alder ca. 25-45 år, med nogen kvægfaglig erfaring.
  • Brænder for at udvikle og forbedre besætningen og medarbejdernes performance.
  • Er nysgerrig på andres perspektiv.
  • Kan engagere sig i andres succes.
  • Værdsætter strukturerede møder, med en ambitiøs dagsorden.
  • Vil høj-prioritere fire til fem dagsmøder årligt.

Tilmelding kan ske ved henvendelse til Bo Kær Pedersen på mail: bkp@sagro.dk eller tlf. 25 57 98 00. Men skynd dig. Der er kun to ledige pladser tilbage. 

Kontakt os

Få et godt råd fra en rådgiver

Bo Kær Pedersen Bo Kær Pedersen Virksomhedsrådgiver 76 60 21 77 25 57 98 00


Tilmelding til nyhedsbrev


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere