Hele haler kræver handling – erfaringer fra HaleFokus-projektet

Udgivet d. 29-06-2026

Foreløbige erfaringer peger på én vigtig konklusion: Halebid er en kompleks udfordring, som sjældent har én enkelt årsag.

Fra 2030 skal danske grise som udgangspunkt produceres med hele haler. Det stiller nye krav til både medarbejderne, staldmiljø og daglig opmærksomhed i besætningerne. Derfor deltager SvineRådgivningen i GUDP-projektet HaleFokus sammen med Københavns universitet og Aarhus universitet og DLG

I projektet gennemgår rådgiverne produktionen på 10 grisebedrifter for at finde løsninger, der kan forebygge halebid og skabe bedre forudsætninger for produktion af grise med hele haler.

 

Arbejdsgruppen i HaleFokus-projektet

Halebid er et symptom

Halebid er ikke en naturlig del af grisens adfærd. Det opstår typisk som en omdirigeret adfærd, når grisene ikke kan udføre den adfærd, de er motiverede for. Frustrationer opstår ofte som følge af fejl eller mangler i grisens nærmiljø, og når flere risikofaktorer optræder samtidig, øges risikoen for halebid markant.

I projektet har rådgiverne derfor fokus på hele produktionen – fra foder og vandforsyning til staldklima, beskæftigelse, sundhed og management.

”Vi gennemgår simpelthen det hele. Vi kigger på foder, rode- og beskæftigelsesmaterialer, klimaet i stalden og meget mere. Ud fra det vurderer vi, hvad der kan forbedres, så grisene kan gå med hele haler og undgå halebid,” fortæller svinerådgiver Dorthe Carlson.

 

Svinerådgiver Bjarne Knudsen i en stald hvor de benytter sig af ophængte lærredssække for at dæmme op for problemet med halebid

Hængende haler er et vigtigt advarselssignal

Et af de mest tydelige tegn på et kommende halebidsudbrud er hængende haler. Erfaringerne viser, at halerne ofte begynder at hænge allerede 1-2 dage, før de første egentlige haleskader opstår.

Derfor er hurtig reaktion afgørende.

Når de første tegn viser sig, skal grisene straks tilbydes ekstra beskæftigelse, og besætningen bør have en klar beredskabsplan klar. Målet er at aflede grisene, før situationen udvikler sig.

Projektet viser samtidig, at halebid typisk starter omkring to uger efter fravænning og senere igen hos slagtegrise mellem cirka 30 og 70 kg.

 

Arbejdsgruppen på besøg i en stald ved Herning

Praktiske erfaringer fra besætningerne

På de deltagende bedrifter ses store forskelle i resultaterne. Fælles for de mest succesfulde besætninger er, at de arbejder systematisk med forebyggelse og reagerer hurtigt ved de første tegn.

Et konkret eksempel er en besætning, hvor der allerede hænger kæder klar i alle stier.

”Når grisene begynder at vise tegn på halebid, kan medarbejderne hurtigt hænge rode- eller beskæftigelsesmateriale op. Det er nemt at gå til, og det gør en forskel. Vi kunne blandt andet se en lærredssæk, som grisene virkelig havde arbejdet grundigt med,” fortæller svinerådgiver Bjarne Knudsen.

Projektet viser også, at grisene ofte reagerer positivt på nyt materiale. Derfor anbefales det at have et helt arsenal af muligheder klar, så der hurtigt kan skiftes mellem forskellige typer beskæftigelse.

 

Halebid er en kompleks udfordring, som sjældent kun har én enkelt årsag

Hvad har vi lært indtil videre?

Selvom projektet fortsætter de kommende år, tegner der sig allerede nogle klare erfaringer:

- Hav fokus på hængende haler og reager med det samme.

- Udarbejd en konkret beredskabsplan for halebid.

- Sørg for, at grisene har adgang til tilstrækkeligt foder hele tiden.

- Hav forskellige typer beskæftigelsesmaterialer klar.

- Fjern både bidte grise og gerne også bideren ved udbrud.

- Vær særligt opmærksom på smågrise i perioden efter fravænning.

- Arbejd systematisk med staldmiljø, klima og management.

Blandt de materialer, der har vist sig anvendelige til at aflede grisene, er blandt andet halm, hø, wrap, sisalreb, lærredsække, papkasser, tørret lucerne, roepiller og forskellige typer grovfoder.

Vejen mod produktion af flere grise med hele haler kræver ikke én enkelt løsning, men mange små forbedringer. Erfaringerne fra HaleFokus-projektet viser, at det er muligt at reducere risikoen for halebid – men det kræver opmærksomhed, hurtig handling og en vilje til løbende at justere management og staldmiljø.

 

Kontakt os

Få et godt råd fra en rådgiver

Dorthe Carlson Dorthe Carlson Projektleder, rådgiver, SvineRådgivningen 96 42 46 05 20 31 57 68

Kontakt os

Få et godt råd fra en rådgiver

Bjarne Knudsen Bjarne Knudsen Seniorrådgiver, SvineRådgivningen 96 42 46 02 20 33 11 10

Ophængte lærredssække i stierne er èn af de løsninger der har vist sig at fungere mod halebid


Tilmelding til nyhedsbrev


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere