Hele to ministre kom forbi for at høre om Knudedyb

Det er ikke så ofte, at en landboforening får besøg af ikke bare én, men hele to ministre. Men det var ikke desto mindre tilfældet, da Jysk Landboforening i samarbejde Spiras havde inviteret inden for. Således var der besøg af både minister for grøn trepart, Jeppe Bruus Christensen, og økonomiminister Stephanie Lose.

Det var også et alvorligt emne, der var på dagsordenen: Udkastet til Vandmiljøplan 3 og kvælstofreduktioner med særligt fokus på Knudedyb.

- Jeg er utroligt glad for, at de var villige til at tage så meget tid ud af kalenderen til at komme og høre på vores bekymringer. Vi havde selvfølgelig fokus regnemodellen, for de observationer, man har, stemmer ikke overens med det, som modellen konkluderer, siger Allan V. Pedersen, der er formand for Jysk Landboforening.

Som tidligere annonceret har man hos Spiras og Jysk Landboforening erklæret, at man er villigt til at forfølge samtlige spor for at finde en løsning.

Hvad arbejder Jysk Landboforening så på nu?

For det første er der selve regnemodellen. Man anvender lige nu den såkaldte ”90 % fraktil”, og den er der flere problemer med. Ikke mindst at den er særligt følsom over for enkeltstående, høje målinger. Vadehavet er det eneste farvand i Danmark, hvor den metode benyttes – i resten af Danmark bruger man en simpel ”middelværdi” holdt op i mod algevæksten. Og derfor arbejder Jysk Landboforening for, at man får ændret regnemetoden til en, der passer med det observerede.

- Hvis man bruger middelværdien i stedet, ser man pludselig ind i et helt andet scenarie, hvor det ikke engang er oplandet til Knudedyb, der skal reducere mest. Og generelt for de fire oplande er reduktionerne langt mere ”milde”, hvilket også passer med de observationerne af mængden af klorofyl (dvs. alger, red.). Så det spor forfølger vi, siger Allan V. Pedersen.

Men den regnemetode er ikke ”bare lige” at lave om, fordi den er vedtaget i EU-regi sammen med bl.a. Tyskland og Holland, som ifølge data er de lande, der bidrager med den største mængde af næringsstoffer til Vadehavet. For at lave den om, skal man derfor gå gennem EU, og den mulighed forfølges også.

- Et andet element på tegnebrættet er, at man kunne betragte Vadehavet som ét samlet opland, men det ændrer ikke på, at selve reduktionskravet er for stort og ikke passer med observationerne, siger han.

Og for det tredje er der det faktum, at man i udkastet til Vandmiljøplan 3 slet ikke har taget højde for fosfor. De beregninger, som SEGES har foretaget, viser med tydlighed, at det næppe kan være mængden af kvælstof, der giver de store ”toppe” af algevækst i forårsmånederne – det er derimod fosfor. Også dette er noget, vi arbejder videre med.

- Så der er flere ting, vi har præsenteret og problematiseret for ministrene. Og der var ingen tvivl om, at denne her sag langtfra er afgjort, og det er positivt, siger han.

Den sidste udvej

Som sagt er udkastet til Vandmiljøplan 3 lavet med det formål, at Danmark skal nå i mål med EU’s vandrammedirektiv. Vandmiljøplan 3 bliver altså indført, hvad end landbruget ønsker det eller ej. Men det nye er, at man bruger trepartsaftalen om et Grønt Danmark til at nå de mål, som EU overordnet har vedtaget.

Det medførte, at man i januar 2025 indgik en delaftale, som mere præcist beskriver, hvad der gælder, hvis man som landmand rammer det såkaldte braklægningspunkt – altså det niveau, hvor reguleringen bliver så stram, at man i praksis skal dyrke hele sit areal med vårbyg og efterafgrøder for at overholde grænserne for kvælstofudledning.

– Det er positivt, at Landbrug & Fødevarer fik indført i aftalen, at der skal gives kompensation for landmandens omkostninger ved reguleringen differentieret efter reguleringsniveau, og at der trods alt er et loft over reguleringen. Men jeg ser den her del som absolut sidste udvej, og det er ikke et scenarie, jeg bryder mig om, for det er ikke bare dyrt for staten – det er ikke fair over for vores medlemmer, siger Allan V. Pedersen.

Aftalen gør det også klart, at det er op til den enkelte landmand at vælge, hvilke virkemidler han vil bruge for at overholde reguleringen – om det så er brak, græs, vådområder eller andet. Kompensationen følger det konkrete reguleringsniveau i oplandet og udbetales pr. hektar.

Men hvad kom der så helt konkret ud af mødet med ministrene?

– Du får mig ikke til at referere ordret, hvad der blev sagt på mødet. Vi skal kunne se hinanden i øjnene og have en ærlig snak. Hvis vi vil det igen, skal alle kunne regne med et vist niveau af fortrolighed fra vores side. Men jeg kan sige så meget, at jeg oplevede, at ministrene var lydhøre, og at de var villige til at se på problemerne ift. Knudedyb med nye øjne. Arbejdet fortsætter – så meget kan jeg sige, slutter Allan V. Pedersen.