Knudedyb-problemet trak fuldt hus

Der var dømt fuldt maskinhus, da Jysk Landboforening sammen med Spiras afholdt informationsmøde om Knudedyb onsdag aften. Flere udtrykte bekymring, og mange var helt uforstående over den tilgang, der ligger bag tallene, som viser, at der skal reduceres mere end 2.000 tons kvælstof blandt dem, der afvander til området.

For flere landmænd kan det betyde krav om nedskæringer i udledningen på op til 80 %. Derfor var formand for Jysk Landboforening, Allan V. Pedersen, og politisk rådgiver Stine Bundgaard på scenen for at forklare, hvad der er op og ned i de politiske aftaler.

– Situationen er, at vi arbejder intenst på bl.a. at få ændret selve opgørelsesmetoden. I landets øvrige farvande bruger man sommer-middel-modellen. Men i Vadehavet har man valgt en helt anden tilgang, og de krav, man er kommet frem til, er efter vores vurdering ikke baseret på et solidt videnskabeligt grundlag, sagde Allan V. Pedersen.

Hvorfor er den gal med kravene?

Årsagen til, at kravene ikke matcher virkeligheden, er, at de er baseret på den såkaldte 90%-fraktil. Det er en beregningsmetode, som er vedtaget i EU-regi.

I Vadehavet betyder det, at beregningerne får Knudedyb til at fremstå som det mest belastede område, når det gælder næringsstoffer. Men det skyldes alene regnemetoden:

Metoden er nemlig yderst følsom over for enkelte, høje målinger af alger (klorofyl), hvilket giver et skævt billede. I dybet forekommer der ofte kortvarige, høje koncentrationer i det tidlige forår – modsat i de andre dyb – og disse “spikes” trækker indsatskravet markant op.

– Metoden burde tage højde for de lokale forhold, men det gør den ikke. Hvis man havde valgt at bruge den metode, som vi bruger i resten af Danmark, ville man få et langt mere retvisende og billede af naturens tilstand. For på andre tidspunkter af året er der stort set ingen forskel i algeindholdet, når man sammenligner med de andre dyb i Vadehavet, siger Allan V. Pedersen.

Han henviste til beregninger foretaget af SEGES, som har vist, at indsatsbehovene vil ændre sig markant, hvis man anvendte samme metode som i de andre danske farvande.

Hvad så nu?

Indtil videre har Jysk Landboforening og Spiras arbejdet på at få politikerne i tale. Det lykkedes tidligere på sommeren, da SAGRO’s hus i Esbjerg fik besøg af både minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus Christensen, og økonomiminister Stephanie Lose.

Samtidig har foreningerne brugt betydelige ressourcer på at få afdækket, hvad der videnskabeligt ligger bag beslutningsgrundlaget, og hvilke svagheder der findes i konklusionerne. Det arbejde blev blandt andet præsenteret for ministrene.

– Vi oplevede to politikere, som var meget interesserede i at høre, hvad vi havde at sige. Det er positivt i sig selv. Men vi har også andre spor, vi kan forfølge for at få ændret på tingene. Det hele starter og slutter naturligvis med, at vi har en tæt kontakt til jer (medlemmerne, red.) og kan sparre med jer – præcis som vi gør i aften, sagde han.