Ny rapport sår tvivl om metode bag indsatskrav i Knudedyb

Kvælstofkravene i Knudedyb kan være beregnet på et usikkert grundlag. Det viser en ny rapport, som udfordrer den målemetode, der udløser omfattende reduktionskrav til landbruget.

Rapporten er udarbejdet af forskere fra Aarhus Universitet og DHI – de samme faglige miljøer, som tidligere har leveret myndighedsbetjeningen bag de gældende indsatskrav. Denne gang har opdraget imidlertid været et andet: at vurdere selve beregningsmetodens egnethed.

Bag analysen står Jysk Landboforening og Spiras, som har ønsket en faglig gennemgang af den såkaldte 90 %-fraktil (P90) – det statistiske princip, der anvendes til at fastsætte kvælstofkravene.

Politisk fastlagt metode

P90-metoden blev i sin tid fastlagt politisk i EU-regi. Forskerne blev dengang bedt om at beregne reduktionsbehovet ud fra metoden – ikke om at tage stilling til, om den var den mest retvisende under de særlige forhold i Vadehavet.

Ifølge rapporten er 90 %-fraktilen en statistisk usikker indikator for den økologiske tilstand i Vadehavet. Metoden er særligt følsom over for enkelte høje målinger, hvilket betyder, at få ekstreme observationer kan få uforholdsmæssigt stor betydning for den samlede vurdering – og dermed for størrelsen af de pålagte reduktionskrav. Rapporten peger på, at et gennemsnit fremstår mere stabilt og robust.

– Forskerne har løst den opgave, de tidligere blev stillet. Men de har ikke før været bedt om at vurdere, om metoden i sig selv er optimal i et område som Vadehavet. Det har vi nu fået belyst, og konklusionen giver anledning til at genoverveje metodevalget, siger Allan V. Pedersen, formand for Jysk Landboforening.

Store konsekvenser

Ifølge foreningerne har metodevalget vidtrækkende økonomiske og driftsmæssige konsekvenser for landbruget i området.

– Når grundlaget for så omfattende regulering viser sig at være metodisk usikkert, er det nødvendigt at stoppe op. Regulering skal bygge på det mest robuste og retvisende faglige fundament. Ellers risikerer vi både at svække retssikkerheden og at ramme skævt i forhold til miljøindsatsen, siger Poul Christensen, formand for Spiras.

Samarbejdet mellem Jysk Landboforening og Spiras er formaliseret, og der foregår løbende dialog med både embedsværk og politikere. Sidste sommer mødtes foreningerne blandt andet med ministeren for grøn Trepart Jeppe Bruus og økonomiminister Stephanie Lose.

– Vi søger løsninger gennem dialog og dokumentation. Vores mål er ikke at afvikle reguleringen, men at sikre, at den hviler på det bedst mulige faglige grundlag, siger Allan V. Pedersen.

Foreningerne opfordrer på den baggrund til, at metodevalget bag beregningen af indsatsbehovet i Vadehavet – herunder Knudedyb – genbesøges i lyset af den nye rapport.

– Reguleringen fortsætter uanset hvad. Derfor engagerer vi os konstruktivt. Når forskerne dokumenterer metodiske usikkerheder, er det vores ansvar at bringe den viden videre og insistere på, at beslutninger træffes på et opdateret og solidt grundlag, siger Poul Christensen.

For yderligere spørgsmål, kan du kontakte:

Stine Bundgaard
Politisk chef

Tlf.: 96 29 66 02
Mobil: 40 29 58 85
Email: sbp@sagro.dk