Landmænd flytter instrumentbrættet ind på kontoret

Udgivet d. 05-04-2018

SAGRO og SEGES har udviklet et ”Dashboard”, der giver et helt aktuelt økonomisk overblik

Hastighed

Olie

Temperatur

Brændstof.

 

Enhver landmand, der har siddet i en traktor, kender de parametre, der er vigtige at holde øje på et instrumentbræt.

Nu får omkring 60 af SAGROs kunder muligheden for at få et tilsvarende let overblik over deres økonomi – på farten, så at sige.

SAGRO har samarbejdet med SEGES om udviklingen af et såkaldt ”dashboard”, som giver et økonomisk overblik her og nu.

I stedet for hastighed og restmængden af diesel er det en stribe parametre som el, energi, brændstof, maskinstation eller vedligehold, som popper op på ”dashboardet”. Tallene vil være dagsaktuelle, da tallene fra banken og bogføringen vil være opdateret fra dag til dag.

- Tanken er give landmanden et meget aktuelt billede, så han enten kan reagere straks selv, eller søge svar ved SAGROs rådgivere, siger direktør SAGRO Regnskab, Palle Høj.

SEGES har valgt godt 60 testpiloter ud blandt SAGROs kunder. Det er en forudsætning, at de kører Summax har Ø90 budget og løbende bogføring.

Gennem hele 2018 kan de gratis bruge mulighederne og være med til at give indspark til, hvordan systemet eventuelt kan forbedres.

- Oplægget har været, at der skulle udvikles et enkelt system, som så kan udbygges i stedet for at bruge flere år på at udvikle noget stort og tungt, siger Palle Høj.

Kunderne bliver kontaktet direkte af SEGES, og SAGROs rådgivere sidder klar, hvis nogen af de udvalgte har brug for mere information.

Dashboardet kører via Landmand.dk, og det kræver ikke noget af de landmænd, der bliver kontaktet af SEGES.  Landmanden kan vælge, om han vil dele sine data med eksempelvis sin rådgiver hos SAGRO.

Alt efter typen af driftsgren, kan dashboardet vise forskellige nøgletal, som her, hvor det er en mælkeproducents dashboard.


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere

Cookie- og privatlivspolitik på www.sagro.dk

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på sagro.dk og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på sagro.dk accepterer du vores brug af cookies. Læs mere

Jeg accepterer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Hold dig opdateret med SAGROs nyhedsbrev.
Du får information om præcis de emner, der interesserer dig.

Hvad siger du ja til?
Jeg ønsker ikke at se denne popup længere