Ny digital funktion gør det lettere at gribe ind i tide

Udgivet d. 30-06-2021

Omkostninger til køb af foder bliver nu overvåget i IT-løsningen Dashboard. Funktionen gør, at landmanden kan spare penge ved at gribe ind i tide, hvis udgiften stiger uhensigtsmæssigt.

Hvor mange penge bruger jeg på at indkøbe foder til mine dyr, og hvordan stemmer det overens med, hvad jeg havde regnet med? De spørgsmål kan landmanden nu lynhurtigt få svar på med funktionen ”Indkøb foder” i programmet Dashboard.

Funktionen er udviklet af SEGES på baggrund af efterspørgsel fra landmænd og landbrugsrådgivere.

Tidligere har landmanden i Dashboard kunnet følge den samlede udgift til foder inklusiv det grovfoder, der bliver produceret på bedriften. Denne funktion er forbundet med målinger, som landmanden selv skal foretage, og tallene vil som oftest blive opdateret på bagkant af virkeligheden.

Nu kommer udgiften til indkøb af foder løbende. Systemet trækker automatisk oplysninger fra programmet Ø90, og landmanden får løbende vist den opdaterede udgift. Tallet er rødt eller grønt alt efter, om udgiften er større eller mindre end forventet.

- Funktionen fungerer godt, fordi udgiften til foder opdateres stort set samtidig med at foderet bliver ædt af dyrene. Landmanden kan dykke ned i detaljerne, hvis udgiften afviger fra det forventede. På den måde kan man fejlfinde og gribe ind i tide, fortæller forretningschef Margit Skovbjerg fra SEGES.

Kontakt os

Få et godt råd fra en rådgiver

Rasmus Nielsen Rasmus Nielsen Digitaliserings- konsulent 96 29 66 96 30 92 17 66

Dashboard blev lanceret i 2019 og er et program, der taler sammen med økonomistyringsværktøjet Ø90.

Det kan vise en lang række nøgletal, som du selv udvælger. Det kan som eksempel være dækningsbidrag, vedligeholdelsesudgifter og produktionstal for grise og køer.

SAGRO kan hjælpe dig med at komme igang med Dashboard.


Tilmelding til nyhedsbrev


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere