Kom tættere på dine nøgletal med Dashboard

Udgivet d. 22-06-2021

Det digitale værktøj tilbyder dig et løbende overblik over en lang række økonomiske og produktionstekniske nøgletal

Siden Dashboard blev lanceret i 2019, har SEGES og landbrugsrådgivningerne brugt mange ressourcer på at videreudvikle løsningen, så den er bedst muligt tilpasset målgruppens specifikke behov og samtidig fremstår brugervenlig.

Der er da også flere og flere danske landmænd, som vælger at bruge Dashboard til løbende at få indblik i bedriftens nøgletal. I maj måned kunne SEGES oplyse, at antallet af brugere er tredoblet på mindre end et år, og væksten forventes at fortsætte fremover.

Dashboard kan vise en lang række økonomiske og produktionstekniske nøgletal lige fra dækningsbidrag og vedligeholdelsesudgifter til celletal, foderomkostninger og produktionstal for grise og køer.

Landmanden vælger selv, hvilke tal der skal vises, og de tal, han har særlig interesse i, kan han gå helt i dybden med. De programmer, som Dashboard trækker tal fra, er Ø90, DMS og Agrosoft/Cloudfarms.

Dashboard giver griseproducent HC Gæmelke mulighed for at påvirke eventuelle positive eller negative afvigelser hurtigere, end hvis han blot får en opfølgning hver tredje måned.

 

Lettere at samarbejde
- Bedrifterne bliver større og større. Det øger typisk kompleksiteten, og dermed bliver behovet for et løbende overblik og hurtig indgriben i afvigelser i tallene endnu større, vurderer driftsøkonom Mathias Andersen fra SAGRO.

Det er præcis, hvad svineproducent H.C. Gæmelke har erfaret. Han benytter Dashboard for at have et overblik over bedriftens aktuelle økonomital.

- Vi laver rigtig meget af vores foder selv. Alene i det led er der mange omkostninger, som man skal holde styr på, fortæller H.C. Gæmelke.

Han vurderer, at det indblik, Dashboard løbende giver ham, på sigt vil komme til at erstatte hans kvartalsopfølgning, men han ser også andre fordele ved den digitale løsning:

- Hvis man har fået taget en dårlig beslutning, kan man følge konsekvensen af den og reagere hurtigere, hvis der er brug for handling. Samtidig er det lettere at synliggøre udviklingen og processerne over for ens samarbejdspartnere eller banken, hvis man har brug for hjælp – eventuelt i form af mere likviditet.

Hør driftsøkonom Mathias Andersen fra SAGRO sammenfatte, hvorfor Dashboard er et effektivt værktøj for landmanden.

FAKTA OM DASHBOARD

Dashboard kan benyttes både via pc, tablet og smartphone. Løsningen kan SAGRO hjælpe med at få implementeret også hos dig.

Kontakt os

Få et godt råd fra en rådgiver

Rasmus Nielsen Rasmus Nielsen Digitaliserings- konsulent 96 29 66 96 30 92 17 66


Tilmelding til nyhedsbrev


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere