SAGRO og kunder havde besøg fra Japan

Udgivet d. 18-03-2019

De to repræsentanter var især interesseret i at høre om malkerobotter fra en uvildig side

SAGRO har haft besøg af to repræsentanter fra et japansk universitet og en forskningsenhed.
Dr. Yasushi Sembokuya fra Obihiro University og Dr. Shunsuke Miyake, Hokkaido Research Organisation havde spurgt SAGRO om muligheden for at få uvildige betragtninger omkring malkerobotter og besøgte samtidig to kvæggårde ved Holstebro.

Dir. Palle Høj har gennem de sidste 12 år haft kontakt med Dr. Yasushi Sembokuya, der tidligere har besøgt SAGRO for at høre om biogas og miljøforhold.

Denne gang var anledningen, at den japanske regering har givet en del penge til robotter og robotteknologi.
Ligesom i Danmark, er det i Japan svært at trække unge til landbruget som arbejdspladser.

Blandt andet derfor er de meget interesseret i at få teknologi med i ligningen, så det måske kunne tiltrække flere unge.
Bagved ligger også, at prisen for produktion er omkring det dobbelte af, hvad en dansk landmand kan producere mælk til, selv om de japanske bønder i visse områder har sammenlignelige betingelser med klima og bedriftsstørrelser.

Japanerne besøgte sammen med Palle Høj og kvægrådgiver Morten S. Thomsen kvægavlerne Flemming Grysbæk og Henrik Vestergaard, hvor de så på og hørte mere om, hvordan malkerobotterne fungerer, og hvordan kvæget reagerer.
De japanske gæster var desuden meget interesseret i dansk landbrugshistorie og landbrugets betydning.


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere

Cookie- og privatlivspolitik på www.sagro.dk

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på sagro.dk og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på sagro.dk accepterer du vores brug af cookies. Læs mere

Jeg accepterer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Hold dig opdateret med SAGROs nyhedsbrev.
Du får information om præcis de emner, der interesserer dig.

Hvad siger du ja til?
Jeg ønsker ikke at se denne popup længere