Skarpe unge på besøg hos familielandbruget

Udgivet d. 13-02-2019

Udfordrede og roste de folkevalgte

Familielandbruget Vestjylland havde forleden besøg af en lille snes yngre landmænd og LandboUngdom-medlemmer på Kibæk Maskinstation.
De unge både udfordrede og roste de siddende folkevalgte.
En del af de unge var med i den delegation, der sidste år besøgte skatteminister Carsten Lauridsen for at give ham deres input omkring sælgerpantebreve, og den gode mulighed, der ligger i at få den yngre generation i gang, og få den ældre generation til at kunne forlade erhvervet på en god måde.
- Det var et godt eksempel på, at det rent faktisk nytter noget at give sin mening til kende, og at det giver mening at være medlem af en af landbrugets organisationer, siger Lone Andersen.
De så også gerne, at landbrugets organisationer arbejdede intenst for jordfordeling og fjernelse af stempelafgiften for førstegangskøbere, så der ville blive bedre muligheder for at få unge i gang i erhvervet.

Det glæder hende, at de unge generelt har en holdning til, at det ikke betyder det store, om de kommer til at sidde med en stor eller en mindre bedrift, men i stedet at de netop køber en bedrift, der præcis passer til den enkeltes ambitioner og evner.
- Der er blandt de unge en god respekt for andre driftsgrene, lige som de ikke ser det så afgørende, om bedrifterne er økologiske eller konventionelle, siger hun, tværtimod var de meget opmærksomme på, at vi er i samme båd og skal stå sammen for at gøre erhvervet stærkere.
De yngre stak lidt til den ældre gruppe om at bruge de sociale medier bedre til at fortælle nogle af de gode historier og skabe interesse hos de unge.
- Det er dejligt at mærke de unges engagement og deres interesse for vores erhverv, siger Lone Andersen.


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere

Cookie- og privatlivspolitik på www.sagro.dk

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på sagro.dk og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på sagro.dk accepterer du vores brug af cookies. Læs mere

Jeg accepterer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Hold dig opdateret med SAGROs nyhedsbrev.
Du får information om præcis de emner, der interesserer dig.

Hvad siger du ja til?
Jeg ønsker ikke at se denne popup længere