Staldskole for kalvepassere

Udgivet d. 25-12-2019

Dine kalve får et løft, hvis du tager på staldskole – eller sender din kalvepasser af sted.

Af kalverådgiver Henrik H. Bonde, SAGRO Kvæg

Er du en af de mælkeproducenter der oplever at have problemer med kalvene eller ofte skifter kalvepasser?

Så har du nu chancen for at hive fat i lige netop din kalvepasser og sende ham/hende afsted til en staldskole, der er målrettet både nye og erfarne kalvepassere. På staldskolerne vil I mødes i en gruppe med andre kalveinteresserede og i fællesskab hjælpes ad med at styrke fagligheden og resultaterne i kalvestalden.

Hvad får du som ejer af en mælkeproduktion ud af det? Du får mulighed for at tjene endnu mere på dine køer fremadrettet, når dine kalve trives og får en god start på livet. Det er derfor altafgørende for din fremtidige produktionsøkonomi, at dine småkalve er robuste, sunde, opnår en høj tilvækst og får en god overgang til fast foder tidligt i livet.

Staldskolen er for bedrifter, som vil øge deres fokus på kalvene. Vores mål er at samle et hold af såvel nye som erfarne kalvepassere, der kan motivere hinanden til at rykke op blandt eliten af landets kalvepassere.

Vi går i dybden med samspillet mellem bedre sundhed, god vomudvikling, større overlevelsesevne og højere produktion – uanset om kalven ender som malkeko eller slagtekalv.

  • Kurset er tilegnet enhver, der passer kalve i det daglige og ønsker at styrke faglighed, rutiner og management inden for kalvepasning.
  • Deltagerne mødes på skift i hinandens besætninger hver måned i løbet af et ½-1 år.
  • Alle deltagere bidrager til at finde løsninger på den enkelte bedrifts udfordringer.
  • Der er opfølgning på aftalte tiltag.

Vi vil i forbindelse med staldskolerne arrangere faglige temadage, som desuden giver mulighed for at møde deltagere fra andre staldskoler.

Kontakt os

Få et godt råd fra en af vores rådgivere

Henrik Hansen Bonde Slagtekalverådgiver 96 29 68 48 25 57 98 96
Henrik Hansen Bonde


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere

Cookie- og privatlivspolitik på www.sagro.dk

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på sagro.dk og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på sagro.dk accepterer du vores brug af cookies. Læs mere

Jeg accepterer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Hold dig opdateret med SAGROs nyhedsbrev.
Du får information om præcis de emner, der interesserer dig.

Hvad siger du ja til?
Jeg ønsker ikke at se denne popup længere