Det her kan betyde alverden for kalveopdræt i hele verden

Udgivet d. 13-12-2023

SAGROs slagtekalverådgiver Terese Jarltoft har fået tildelt ph.d.-graden. Takket være hendes forskning er det nu muligt at opkoncentrere de vigtige antistoffer, som kalve optager via råmælken. Næste skridt er at få teknologien ud at virke på bedrifterne.

Det er ikke så tit, at man ser kvægrådgivere hoppe af glæde – eller rådgivere i almindelighed, men det var ikke desto mindre synet mandag den 30. oktober på Aarhus Universitet i Foulum ved Viborg. Årsagen var, at SAGROs slagtekalverådgiver Terese Jarltoft blev uddannet ph.d. inden for emnet Kalvesundhed og -ernæring. Og det med en imponerende mængde ros til følge fra de eksterne opponenter fra henholdsvis Trouw Nutrition i Holland og Cornell University i USA.

Men det er også banebrydende, det som hun har udviklet. Takket være hendes forskning er det nu muligt at opkoncentrere de vigtige antistoffer, som kalve optager via råmælken. Den proces kaldes ultrafiltrering.

- Det er snart syv eller otte år siden, jeg først gang hørte om ultrafiltrering. Ultrafiltrering anvendes i f.eks. mejeriindustrien til at filtrere væsker i to fraktioner og dermed opkoncentrerer proteiner i den ene fraktion. På det tidspunkt var ingen tidligere lykkedes med at ultrafiltrere uforarbejdet råmælk, da dets høje fedtindhold samt viskositet tilstopper filtreringsmembranerne og forhindrer koncentrering. Men efter at have arbejdet med ultrafiltrering af råmælk har jeg fundet frem til, at en særlig vibrationsteknologi samt flere modificeringstrin kan få det til at lykkes.

- Bliver det muligt at gøre det i større skala, så vi kan få det ud af laboratoriet og ind i stalden, kan det betyde alverden for kalveopdræt ikke bare i Danmark, men over hele verden hos landmænd med kvæg, siger hun.

Ikke nok med at metoden virker og kan bidrage til at sikre tilstrækkelig med høj-kvalitets råmælk til alle kalve, så lader den til at være god for økonomien på den enkelte bedrift.

Videnskabelige studier viser store positive effekter af at tildele høj-kvalitets råmælk og dermed opnå en høj passiv immunisering af kalve. En høj passiv immunisering af kalve forbedrer deres sundhed, reducerer både antibiotikaforbrug og dødelighed, resulterer i højere tilvækst, holdbarhed samt mælkeydelse som senere malkeko.

- På baggrund af disse resultater har jeg har regnet mig frem til, at en høj-immuniseret kalv frem for en lav-immuniseret kalv vil have en merværdi på 2.100 kr. pr. årsko, siger hun.

Lad os nørde lidt mere ned i detaljen for at forstå, hvad det er, hun har bedrevet.

 

Ultrafiltrering er ultragodt

Som mange ved, er kvaliteten af den råmælk, som kalven får, afgørende for hele dens udvikling, hvilket i sidste ende er godt for dækningsbidraget pr. årsko. Kvaliteten af råmælk defineres typisk ud fra dets indhold af antistoffer, helt specifikt immunoglobulin G, forkortet IgG.

Terese Jarltoft undersøgte, om man kan opkoncentrere indholdet af IgG ved hjælp af en metode, som kaldes ultrafiltrering. Da det lykkedes, sammenlignede hun grupper af kalve: Nogle som havde fået ultrafiltreret lav-kvalitets råmælk og overgangsmælk, som var blevet opkoncentreret til høj kvalitet og andre, som fra starten af havde fået almindelig, uforarbejdet råmælk af høj kvalitet.

- Her kunne jeg konkludere, at den ultrafiltrerede råmælk havde den samme effekt som den råmælk af høj kvalitet, som ikke var blevet behandlet, målt på flere sundhedsparametre, foderudnyttelse og tilvækst i kalvens første levemåned, siger Terese Jarltoft.

 

Højere kvalitet er blevet nødvendig

I takt med intensiveringen af vores kvægbrug og heraf større bedrifter med flere dyr samlet på hver bedrift, stiger smittetrykket i staldene og dermed behovet for beskyttelse af kalvene. Det betyder, at kravene til kalves immunforsvar også er steget, fordi produktionsformen langsomt har ændrede rammevilkår. Derfor er kravene til kvaliteten af den råmælk, kalvene får, også steget.

- Det er undersøgt flere gange, og konklusionen er ganske enkel. Malkekøer verden over producerer simpelthen ikke tilstrækkeligt med god råmælk, så alle kalve kan få den immunbeskyttelse, de har brug for, siger Terese Jarltoft.

Det er man selvfølgelig klar over mange steder, og derfor er det også muligt at købe forskellige råmælksprodukter, som kan anvendes som supplement eller som erstatning til koens råmælk. De produkter er bestemt ikke billige, men antistofindholdet i disse blandinger er heller ikke ”specialdesignede” til de smittestoffer der er på de enkelte bedrifter.

- Derfor kan der være fordele ved at anvende råmælk fra egen bedrift, som er sammensat af de specialdesignede antistoffer, som kalven har brug for i lige præcis det miljø, den er født i, forklarer hun.

Derudover mangler råmælksprodukterne ofte mange af de andre bioaktive egenskaber, som findes i råmælk, og som også bidrager til at udvikle kalvens immunforsvar. Desuden viser videnskabelige studier, at kalvene opnår den bedste optagelse af antistoffer fra almindelig ko-råmælk.

- Vores studie har vist, at kalvenes faktisk optager antistofferne endnu bedre, når de fodres med den ultrafiltrerede råmælk fremfor den almindelige gode råmælk, hvilket er ret interessant, siger hun.

 

Påvirker ultrafiltrering anden biologisk aktivitet?

Råmælk er en cocktail sprængfyldt med alt godt fra koen, og udover antistoffer indeholder den også andre bioaktive egenskaber, som f.eks. er med til at stimulere tarmudviklingen samt give kalven en sund tarmflora, hvilket gør kalvene mere modstandsdygtige og sikrer en høj udnyttelse af det foder, de får.

Her er det oplagt at spørge, om nogle af disse bioaktive egenskaber vil gå tabt under en ultrafiltrering? Derfor undersøgte Terese Jarltoft også effekten af den opkoncentrerede råmælk i et cellestudie ift. tarmcellers vækst og sårhelingsevne.

Den proces kaldes blandt forskere ”in vitro”, som på dansk betyder, at man har dyrket og undersøgt noget i petriskåle i et laboratorium.

- Her kunne jeg se, at råmælkens bioaktive egenskaber ikke blev påvirket i negativ retning af ultrafiltrering set i forhold til tarmcellevækst og sårhelingsevne, når IgG i råmælken blev opkoncentreret til høj kvalitet, siger hun.

Med andre ord betyder det, at den ultrafiltrerede råmælk umiddelbart ikke taber andre vigtige egenskaber, som har effekt for specifik tarmudvikling og sundhed, og det er utroligt godt nyt.

- Det betyder ganske enkelt, at metoden virker. Derfor skal jeg nu arbejde videre med at videreudvikle metoden, så vi kan få den til at fungere ude på bedrifterne, siger hun.

 

Fra ph.d. til praksis

Den maskine, som Terese Jarltoft har foretaget ultrafiltreringen på, kræver en del håndtering, som den er lige nu. Og så er den designet til at håndtere relativt små mængder råmælk. Derfor er hun sammen med SAGRO lige nu på udkig efter samarbejdspartnere, som kan hjælpe med at automatisere f.eks. rengøringsprocedurerne og opskalere hendes espressomaskine-størrelse ultrafiltreringsmaskine, så den nemt kan håndtere større mængder af råmælk.

- Metoden skal ud at leve på bedrifterne, så landmænd nemt kan ultrafiltrere store mængder råmælk og straks få dem på køl, så de altid har højkvalitetsråmælk klar til alle nyfødte kalve, siger hun.

En ting er, at maskinen skal produceres og til en sum penge, som er til at købe for den enkelte landmand. En anden ting er, at højkvalitetsråmælk ikke alene kan sikre en høj immunisering af kalvene. Råmælksmanagement skal også være i orden, og kalvene skal stadig have tilstrækkeligt med råmælk hurtigt efter fødslen.

- Når maskinen først er klar til on-farm brug, skal metoden implementeres i bedrifternes eksisterende råmælksmanagement. Selvom ultrafiltreringen er en relativ simpel proces, så skal vi ud at finde frem til, hvordan det fungerer bedst på den enkelte bedrift, forklarer hun.

Kontakt os

Få et godt råd fra en rådgiver

Terese Jarltoft Terese Jarltoft Slagtekalverådgiver 96 29 68 41 23 11 86 18

FAKTA

Terese Jarltofts ph.d. blev finansieret af SAGRO, Innovationsfonden og Kvægafgiftsfonden og er udført ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved Aarhus Universitet.

I sin ph.d. har hun undersøgt tre ting:

  1. Kan ultrafiltrering anvendes til at øge koncentrationen af IgG i råmælk af lav kvalitet samt i tidlig overgangsmælk? Og i så fald, hvad er proceduren for dette?

  2. Kan ultrafiltreret råmælk og tidlig overgangsmælk, der er beriget med IgG, anvendes som erstatning for råmælk af høj kvalitet uden negative konsekvenser ift. passiv immunisering, helbred og præstationer på kort sigt?

  3. Viser ultrafiltreret råmælk samme bioaktive egenskaber som uforarbejdet råmælk med hensyn til at fremme føtale tarmcellers levedygtighed og sårhelingsevne, når det undersøges in vitro?

Tilmelding til nyhedsbrev


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere