Få overblik over din grovfoderbeholdning og husk foderkontrollen

Udgivet d. 27-09-2024

 

Mads Mortensen, kvægrådgiver ved SAGRO, har en frisk opdatering fra majsmarken, hvor aktiviteterne efterhånden gerne skulle være overstået.

- Udbyttemålingerne viser mellem 7.000 og 13.000 foderenheder per hektar, så ganske som forudset er der en virkelig stor spredning i år. Det stiller endnu større krav til, at vi styrer det skarpt med hensyn til grovfoderbeholdningen det næste års tid. Et af værktøjerne til det er en foderkontrol, når vi ved, hvad vi har til at ligge, så vi hverken fodrer for lidt eller for meget, siger han i den seneste udgave af SAGROs podcast Fredagstelefonen.

Og han har en lille opsang til landmændene:

- Jeg synes faktisk godt, at vores kære landbrugere derude kunne gøre lidt mere ud af foderkontrollerne, i og med at det er vores eneste mulighed for at styre fodereffektiviteten, som jo fylder meget i fremtidens kvægbrug.
Ydermere har det jo også effekt på dit restbeløb – altså de penge du har tilbage til dig selv, når du har betalt alt foderet. Så gør lidt mere ud af det, og har du brug for sparring omkring det, så ring til os, og ellers har du garanteret en dygtig fodermester, der er superskarp til at få det her lavet – gerne ugentligt, siger Mads Mortensen.

Kontakt os

Få et godt råd fra en rådgiver

Mads Ebdrup Mortensen Mads Ebdrup Mortensen Virksomhedsrådgiver, Kvæg 76602151


Tilmelding til nyhedsbrev


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere