Gift med en landmand – hvad gør du nu?

Udgivet d. 03-07-2025

Bliv en del af netværket for kvinder i landbruget

Landmanden har altid travlt, og konen står derfor alene med rigtig mange ting. Det er et vilkår, rigtig mange ægtefæller må forholde sig til, og det kan være en stor udfordring, når egen karriere og drømme for tilværelsen skal passes ind oveni familielivet og driften.

Det vilkår er dog lettere at forholde sig til sammen med andre i samme situation. Det er udgangspunktet i vores netværk for kvinder i landbruget. Her mødes vi og drøfter nogle af de udfordringer, der kan være, når man er gift med en landmand.

Emnerne, vi blandt andet kommer forbi, er:

- Dig og din landmand

- Parforhold

- Kommunikation

- Familieliv

- Stressforebyggelse

- Din rolle

 

 

Du er ikke alene…

Alle, som er gift med en landmand, ved, hvor definerende det er for tilværelsen. På godt og ondt. For mens der er masser af lykke at finde i et liv på gården, er der altså også nogle livsvilkår der følger med.

Du er geografisk stavnsbundet, og mange oplever, at deres egen karriere rykker på bagsædet i forhold til landbruget – som af mange årsager bare har førsteprioriteten. Din mand er nok meget væk fra stuehuset, og når han er der, er det oftest med telefonen i hånden.

Hvad kan, bør og må du hjælpe med i det administrative for at lette hans byrder? Og hvad er rimeligt at forvente, at han bidrager med i familien?

Det er disse emner og spørgsmål, vi gang på gang møder, når vi taler med ægtefæller, som oprindeligt ikke havde drømt om at bo på landet – og nu bor der med to-tre børn og en hårdt arbejdende mand.

Vi møder også gang på gang gode input og lærerige erfaringer fra dem, som har lært at navigere i den tilværelse.

Vær med – og få inspiration til et lettere liv som ægtefælle, med egne drømme og ambitioner.

 

FAKTA OM NETVÆRKET

Sted: Billund

Tid: 17-20 inkl. aftensmad

Antal gange: 6 gange årligt

Pris: 9700 kr. pr år

Antal deltager 6-8

Opstart november 2025

Kontaktperson og tilmelding: Betina Byskov, telefon: 21796798

I netværket for kvinder på landet arbejder vi blandt andet med hvordan tilværelsen bedre passes ind oveni driften og familielivet.

Kontakt os

Få et godt råd fra en rådgiver

Bettina Byskov Bettina Byskov Ledelsesrådgiver 76602379 21796798


Tilmelding til nyhedsbrev


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere