Lars Christensen kørte 250 km for SAGRO-rådgivning

Udgivet d. 07-12-2023

Palle Høj og Erik Tang Jakobsen fra SAGRO blev pludselig kontaktet af Agrocura, som mente, at deres øjne kunne hjælpe en kunde. At Agrocura henter ekspertise udefra viser en styrke i dansk rådgivning.

Agrocuras Hans Henrik Kjær (t.v.) og landmand Lars Christensen.

Lars Christensen driver en planteavlsejendom på 165 hektar med et alsidigt sædskifte bestående af korn, raps og frøgræs og dertil kommer desuden en række udlejningsejendomme.
Han har fået hjælp fra Palle Høj, direktør i SAGRO Regnskab, og Erik Tang Jakobsen, økonomirådgiver i SAGRO, fordi han havde et ret stort problem:

Hans indskudskonto var negativ, og dermed havde han ikke mulighed for at spare op via virksomhedsordningen, som man ellers gør. Det betød, at alt overskuddet blev beskattet som personindkomst.

Lars Christensen henvendte sig til firmaet Agrocura, som valgte at inddrage SAGRO – selv om Lars’ ejendom egentlig ligger ved Næstved på Sjælland, men god rådgivning kender som bekendt ingen grænser, og så er en tur på 250 km intet problem.

- Det er lige meget med distancen for mig, for den tager jeg gerne, når det gælder den bedste rådgivning, siger han.

Efter et møde i Herning, lå der en køreplan klar. Den indebar blandt andet at tage en konverteringsgevinst på hans fastforrentede realkreditlån – en løsning som han ikke tidligere var blevet præsenteret for.

- Løsningen med at konverteringsgevinsten kunne hjælpe mig, havde jeg ikke tidligere tænkt over, men det så Palle med det samme. At blive præsenteret for en køreklar plan gjorde, at jeg følte mig meget sikker og tryg ved deres oplæg, på trods af at vi kun lige havde mødt hinanden, siger Lars Christensen.

Gør det, du er bedst til – resten til rådgiverne

Lars Christensen er en dygtig landmand – det siger alle, der kender ham. Han er selv ud af en planteavlsfamilie, så det plantefaglige fik han ind med modermælken.

- Jeg er god til mit fag, men jeg anerkender også mine svagheder. De svagheder får jeg så hjælp til. Så kan jeg bruge endnu mere tid til at blive bedre til det, jeg allerede er god til. Det, synes jeg, giver mere værdi på bundlinjen, siger han.

Lars Christensen var godt bevidst om sin situation med indskudskontoen, men på trods af flere overvejelser havde han og hans revisor ikke fundet den rette løsning på problemet. Han henvendte sig i første omgang til Agrocorua. Efter et møde valgte man her at trække på firmaets enorme netværk, og SAGROs Erik Tang Jakobsen og Palle Høj er herrer, der er kendt vidt og bredt - også i Aabenraa, hvor Agrocura har til huse.

- Jeg havde i en tidligere sammenhæng stiftet bekendtskab med Palle Høj fra SAGRO, og jeg vidste at han var et godt bud på én der kunne anskue Lars udfordringer på den rette måde - og også finde en løsning på problemerne, siger rådgiver i Agrocura Hans Henrik Kjær, som derfor helt i tråd med Lars Christensens tilgang valgte at uddelegere opgaven.

Derfor trækker Lars Christensen stadig på Agrocuras store viden om markedet for råvarer og finansiering, hvilket han har gjort i godt 5 år. Et samarbejde han beskriver som "trygt og givende".

Hos SAGRO er man selvfølgelig glad for at kunne hjælpe landmænd, lige meget hvor de befinder sig. Palle Høj vil ikke tale så meget om sin egen faglige indsigt. I stedet sender han roser tilbage i retning af både Agrocura, som viste vejen ved at hente ekspertise ind udefra. Og ikke mindst får også landmand Lars Christensen ros.

- Jeg er bare glad for, at vi kunne hjælpe. Det er jo det, vi er her for. Nogle gange står man i en faglig udfordrende situation, og så er det fantastisk, når vi rådgivere kan hjælpe hinanden. En negativ indskudskonto siger ikke nødvendigvis noget om virksomhedens generelle økonomiske tilstand, hvilket var tilfældet her. Lars Christensen er en dygtig landmand, men det er de færreste, der både er fremragende til planteavl og til det skattemæssige, siger Palle Høj.

Kontakt os

Få et godt råd fra en rådgiver

Palle Høj Palle Høj Direktør/Registreret Revisor 96 29 66 50 20 24 99 98

Kontakt os

Få et godt råd fra en rådgiver

Erik Tang Jakobsen Erik Tang Jakobsen Økonomirådgiver 96 29 66 89 20 25 89 37


Tilmelding til nyhedsbrev


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere