Let gør-det-selv-metode kan fritage små vandløb

Udgivet d. 04-04-2017

SAGRO gør det enkelt for landmænd at udpege vandløb, der bør tages ud af vandområdeplanerne.

Tekst: Lilli Snekmose

guidet til at få overblik over, om små vandløb/grøfter i din omegn er udpeget, så de skal opfylde høje miljømål i vandområdeplanen. Det er de særlige typologi 1 vandløb iblandt de 19.000 km vandløb i vandområdeplanerne, det drejer sig om. Følg vejledningen her.

- Vi ved, at en stor del af de små vandløb med et opland på under 10 km2 kan tages ud af planerne, hvis vi har de rigtige argumenter. Men det kræver et lokalkendskab, som kun den enkelte landmand har. Derfor har vi følt, at det var vigtigt, hvis vi kunne gøre det meget nemt at opsamle den relevante, lokale information, forklarer Helle Borum.

Det særligt brugervenlige ved gør-det-selv-indberetningen på sagro.dk er, at landmænd straks kan udfylde en enkel, digital formular for de vandløb, som efter deres opfattelse er forkert udpeget.  Besvarelsen havner hos miljørådgiver Helle Borum hos SAGRO i Herning. Hun og hendes kolleger vil derefter arbejde videre for at få taget så mange som muligt af de små, fejludpegede vandløb/grøfter ud af vandplanerne.
Opgaven består i at få sorteret de mindre fine vandløb ud.

Skaf de rigtige argumenter

Et vandløb er ikke ”dårligt”, blot fordi det er lille. Små vandløb bidrager med fiskeyngel (ørred) til de store vandløb, og har dermed en vigtig funktion.

Ud fra landmændenes indberetninger via sagro.dk bliver det muligt at afgøre, om vandløbene lever op til de fysiske kriterier, der gælder for at udtage vandløb. Det drejer sig om forhold som fald, bundens beskaffenhed, planter og sten i vandløbet, og om vandløbet snor sig eller ej.

Hjælp til selvhjælp

Helle Borum håber, at rigtig mange landmænd med vandløb i oplandet til Vadehavet, Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord vil bruge linket for at yde denne hjælp til selvhjælp.

- Hvis vi ikke får fundet de forkert udpegede vandløb og taget dem ud af planen, så er konsekvensen, at de vil være omfattet af helt uopnåelige miljømål, som vil være til ulempe for områdets landmænd i mange år fremover, siger hun.

SAGRO er først med denne gør-det-selv-metode for landmænd, der vil gøre en indsats for at få forkert udpegede vandløb taget ud af planerne. Men Helle Borum oplyser, at hun har fået mulighed for at præsentere metoden som inspiration for resten af landet, når alle vandrådsdeltagere senere i april er samlet til møde.

 


Tilmelding til nyhedsbrev


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere