Minister om blokadetendens: ”Det er vammelt”

Udgivet d. 21-02-2017

3F og fagforeningens fremfærd med blokadetrusler vækker afsky.

Per Sognstrup, bestyrelsesmedlem i Holstebro Struer Landboforening, ville på mandagens landbrugspolitiske møde hos SAGRO i Billund vide, hvad Esben Lunde Larsen mener om 3F’s fremgangsmåde, når fagforeningen bruger blokadevåbnet for at opnå sine mål.

Selv mener Per Sognstrup, at lønforholdene let finder sit naturlige leje uden fagforeningens indblanding, for - som han sagde - ”Vi er jo ikke for fine til at stjæle hinandens folk, hvis nogen giver en for lav løn”.

Esben Lunde Larsen meldte sig i sit svar som en arg modstander af de blokadetendenser, der har været.

- Det er vammelt. Og det krænker min frihed, også at man ikke kan acceptere andre aftaleparter som for eksempel kristelige fagforeninger.  For mig er det helt naturligt, at et ganske almindeligt landbrug kører uden overenskomst, så længe der bare er styr på løn- og arbejdsforhold.

Mødet var arrangeret af Jysk Landbrug, og 220 deltog.

Der var god stemning og anledning til latter og smil på mødet, der noget usædvanligt også handlede rigtig meget om kærlighed. Det kan du læse mere om her.

Per Sognstrup stillede spørgsmål om ministerens holdning til 3F og blokader, der for eksempel forhindrer afhentning af mælk på en gård.


Tilmelding til nyhedsbrev


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere