SAGRO vil begrænse antallet af arbejdsulykker i landbruget

Udgivet d. 12-01-2017

Indgår samarbejde om rådgivning i forbindelse med arbejdsulykker

Tekst: Steen Ancher

Landbruget er et af de erhverv, der fortsat har mange arbejdsulykker.

Derfor er SAGRO et af de rådgivningshuse, som har indgået et samarbejde for at begrænse antallet af arbejdsulykker. Det er SEGES, der har etableret en aftale med Topdanmark. Den betyder, at landmænd får tilbudt et gratis besøg af en arbejdsmiljørådgiver, hvis de har haft en arbejdsulykke, der er indberettet til Topdanmark.

- Tanken er, at vi kan komme ud og rådgive om, hvordan man undgår lignende uheld eller ulykker i fremtiden, siger arbejdsmiljørådgiver hos SAGRO, Alice Nielsen. Ligeledes kan arbejdsmiljørådgiveren hjælpe med eventuel myndighedsbehandling i de alvorlige tilfælde, hvor eksempelvis Arbejdstilsynet eller politiet er involveret.

- Vi har jo en stor erfaring i, hvordan andre har indrettet sig for at undgå ulykker, og det er den viden, som landmanden kan trække på i forbindelse med sådan et besøg, siger Alice Nielsen. Formålet er ikke at løfte en pegefinger, men at lære af erfaringerne.

Topdanmark har årligt omkring 225 arbejdsskader inden for landbruget, hvor forsikringsselskabet har et meget stort antal kunder. SAGRO dækker en stor del af det midt- og vestjyske område, så det bliver typisk også rådgiveren herfra, der kommer til at håndtere sager i området her, da der er langt mellem arbejdsmiljørådgivere her.

I fortrolighed

I praksis ekspederer Topdanmark informationer om en arbejdsulykke videre til SEGES, der så kontakter en af de rådgivere, der er uddannet til at håndtere sagerne. Ud over skadesanmeldelserne, går der ikke yderligere information tilbage til Topdanmark, så landmanden og arbejdsmiljøkonsulenten arbejder i fortrolighed. Besøget kommer heller ikke til at påvirke landmandens police.

Rådgiveren udarbejder et besøgsnotat, der sendes til landmanden og til SEGES, der dermed også får et langt større overblik over typer af arbejdsulykker og dermed en mulighed for at sætte ind med forebyggelse.

Muligheden for at få en arbejdsmiljørådgiver ud forudsætter, at landmanden har tegnet en arbejdsskadeforsikring hos Topdanmark.

 

 

Value cannot be null. Parameter name: source


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere

Cookie- og privatlivspolitik på www.sagro.dk

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på sagro.dk og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på sagro.dk accepterer du vores brug af cookies. Læs mere

Jeg accepterer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Hold dig opdateret med SAGROs nyhedsbrev.
Du får information om præcis de emner, der interesserer dig.

Hvad siger du ja til?
Jeg ønsker ikke at se denne popup længere