Stormøde med stor interesse

Udgivet d. 25-06-2020

Kartoffelavlere står i håbløs situation, hvis de ikke kan bruge midler til nedvisning

Omkring 300 landmænd fra det midtjyske kartoffelland var mødt op, da der med kort varsel var kaldt til stormøde om de udfordringer, som en manglende tilladelse til at bruge nedvisning medfører.

På SAGROs forsøgsarealer ved Arnborg var de mange landmænd troppet op i lyset af den alvorlige situation, de står overfor. Formand for L&F Martin Merrild og formand Carl Heiselberg, Danske Kartofler kridtede banen op omkring den frustrerende proces, det har været for landbruget, der først alt for sent har fået en afklaring, og som stiller kartoffelavlerne i en kaotisk situation.

Det er forbuddet mod at bruge midlet Reglone, der trak mørke skyer ind over en ellers solbeskinnet mark.

Landbruget har for små 8 måneder siden søgt om dispensation til at bruge midlet, da der endnu ikke findes alternativer. Det er dog ikke en opfattelse, som miljøstyrelsen deler, og derfor gives der ikke dispensation.

Det betyder, at kartoffelavlerne ikke har nogen mulighed for at nedvisne læggekartoflerne, når de inden for den næste måned er klar til høst.

Nedvisningen sikrer den rigtige størrelse, kvalitet og sundhed på kartoflerne, der udgør en milliard-omsætning med omkring 250.000 tons om året. Læggekartofler alene er samtidig fundamentet for en stor del af den øvrige kartoffelproduktion.

Styrelsen har foreslået, at der anvendes et alternativt middel Pelagon-syre, der dog er så dyrt et middel, at det slet ikke er realistisk at bruge, kunne Jens Holstborg, Danespo oplyse.

Jørgen Østergaard, Flensted mener, at forbrugerne, politikerne og landbruget har fælles interesser i miljø, klima og sundhed, og at netop en god kartoffelproduktion med fokus på kvaliteten er med til at sikre alle tre dele.

Venstres landbrugsordfører Erling Bonnesen deltog via mobiltelefon og lovede at skubbe på de ansvarlige ministre, så der kunne komme en løsning, som landmændene kan bruge til noget. Det samme gjorde det konservative folketingsmedlem Orla Østerby.

Og det handler i første omgang om at sikre en dispensation, der kan bruges i år – og altså inden for en måneds tid.

 


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere

Cookie- og privatlivspolitik på www.sagro.dk

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på sagro.dk og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på sagro.dk accepterer du vores brug af cookies. Læs mere

Jeg accepterer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Hold dig opdateret med SAGROs nyhedsbrev.
Du får information om præcis de emner, der interesserer dig.

Hvad siger du ja til?
Jeg ønsker ikke at se denne popup længere