En skov af §3-udpegninger har ramt Midtjylland – men se lige her

Mange lodsejere i det midtjyske har gennem de sidste måneder modtaget et brev i E-boks om, at visse arealer på deres bedrifter er blevet udpeget som beskyttet natur i henhold til Naturbeskyttelseslovens §3 - eller blot ”§3-arealer” i daglig tale.

- Men hvis du som lodsejer mener, at den udpegning slet ikke giver mening, skal du ikke fortvivle. Vi har i foreningen løbende været i dialog med kommunerne, og de står klar til at tage imod dit opkald og lytte til dine indsigelser, siger Leif Hølledig Nørgaard, der er formand for Herning-Ikast Landboforening.

- Og mange har fået omgjort udpegningen alene ved et telefonopkald. Det er altså positivt, siger han.

Hvis du som lodsejer har været inde og tjekke Danmarks Miljøportals Arealinformation, kan det være, du har fået et chok. For her har flere allerede set arealer på deres bedrifter indtegnet som værende omfattet af §3, som de ikke var klar over.

- Registreringen er vejledende, så hvis du ikke er enig, vil jeg også anbefale, at du enten kontakter kommunen eller SAGRO’s naturrådgivere, og så kan vi hjælpe dig med at få en statusudpegning på arealet for at se, om det rent faktisk er beskyttet, siger Mette Bækgaard Johnsen, der er naturrådgiver og fagkoordinator for natur og skov i SAGRO.

Presset tidsramme

Leif Hølledig Nørgaard oplyser, at det nogle steder er ”gået for stærkt” med udpegningerne. Årsagen skal findes i det faktum, at kommunerne er forpligtet til at føre tilsyn og opdatere registreringen af §3-arealer. I praksis betyder det, at det skal foregå i 10-års-intervaller.

- Det kan måske lyde af lang tid, men mange kommuner dækker også rigtig store arealer. Det kan være en forklaring på, hvorfor det måske er gået lidt for stærkt flere steder. Jeg siger ikke, det er en undskyldning, for vi taler om folks indkomstgrundlag her. Men det kan være en del af forklaringen, siger han.

Særligt i Herning har i mange tilfælde betydet, at man alene ud fra luftfotos har besluttet, hvorvidt et areal er omfattet af §3. Men hvis man helt vil undgå dette i fremtiden, er der ét råd, som aldrig slår fejl.

- Men hvis man vil være helt sikker på, at ens arealer ikke pludselig bliver udpeget til paragraf 3, kan man helgardere sig fremover ved at pløje dem mindst én gang hver femte år. Og det er vigtigt at understrege, at det ikke er nok at køre med harven, siger Leif Hølledig Nørgaard.

Alternativt kan man vælge en anden vej og omlægge sine arealer, påpeger Mette Bækgaard Johnsen.

- Man kan også søge om permanent genopdyrkningsret, selv om der f.eks. er en ny flora på vej, men det kræver, at man ansøger kommunen om det. Og det kan vi selvfølgelig også hjælpe med, siger hun.

Tonen er ikke til dialog, men det er en fejl

De breve, som nogle har modtaget i E-boks, indbyder ellers ikke umiddelbart til dialog – flere har fortalt deres landboforening, at tonen i brevene mest af alt peger i den modsatte retning.

- Det har jeg godt hørt, og vi har talt med kommunerne om det. De er med på, at det er en fejl. Så vi har gennem længere tid insisteret på, at et godt samarbejde starter med, at vi taler ordentligt til hinanden og lytter. Og det skulle gerne blive anderledes fra næste år, siger Leif Hølledig Nørgaard.

Men der kommer andre boller på suppen fremover, hvilket viser, at foreningens arbejde har haft en effekt. Herning Kommune har oplyst til Herning-Ikast Landboforening, at man fremadrettet vil afholde et årligt lodsejermøde, og det kalder formanden for ”yderst positivt”.

- Men igen vil jeg understrege, at du selv kan ringe til kommunen for at høre, om en udpegning ikke er en fejl. Det er et rigtig godt sted at starte.  Og hvis det derfra viser sig, at beslutningen ikke står til at omgøre på stående fod, kan du også kontakte SAGRO’s naturrådgivere. Det kan være rart at have en ekspert ved sin side, hvis ikke §3-afgørelsen kan ændres over telefonen, siger han.