Har dine forsikringer fulgt med, når bedriften har udviklet sig?

Udgivet d. 01-10-2026

Landbruget står aldrig stille. Der bliver investeret, købt maskiner, ændret produktion og startet nye aktiviteter. Men følger forsikringerne med?

Det spørgsmål skal Martin Sanderhoff blandt andet hjælpe landmænd med at få svar på.

Martin er startet som forsikringsmægler hos DLBR Forsikringsmægler og får sin faste arbejdsplads i huset hos SAGRO i Herning. Han har flere års erfaring med landbrugsforsikringer fra Tryg og vender dermed tilbage til et område, han kender særdeles godt.

 

"Min opgave er blandt andet at sørge for, at forsikringerne følger med, når bedriften udvikler sig – og at være kundens mand, når der opstår en skade."

En uvildig rådgiver på din side

Et moderne landbrug kan være en kompleks virksomhed at forsikre. Det handler ikke kun om bygninger og maskiner, men også om eksempelvis besætning, afgrøder, ansvar, medarbejdere og familien.

Hos DLBR Forsikringsmægler arbejder man uvildigt i forhold til forsikringsselskaberne. Det betyder, at mægleren alene varetager kundens interesser og fungerer som bindeled mellem landmanden og forsikringsselskaberne.

DLBR Forsikringsmægler kan blandt andet hjælpe med at:

  • gennemgå og optimere det samlede forsikringsprogram
  • vurdere om forsikringer og summer passer til bedriften
  • indhente og sammenligne tilbud fra forsikringsselskaber
  • rådgive ved større investeringer, byggeri eller ændringer i produktionen
  • hjælpe med forsikringsforhold, når der sker en skade
  • løbende følge op på, om forsikringerne fortsat matcher virksomhedens udvikling

 

For Martin er det vigtigt ikke kun at møde kunderne, når forsikringerne skal fornyes eller skaden er sket. Derfor har han valgt at få sin daglige gang hos SAGRO i Herning.

"Forsikring hænger sammen med mange af de beslutninger, der bliver truffet på en bedrift. Derfor giver det rigtig god mening, at der er kort vej mellem landmandens øvrige rådgivere og forsikringsmægleren," siger Martin.

Han er allerede begyndt at besøge kunder og glæder sig til at komme endnu mere ud på bedrifterne.

"God forsikringsrådgivning begynder efter min mening med at forstå kunden og den virksomhed, der skal forsikres."

Brug Martin, når forsikringerne skal ses efter

Har bedriften udviklet sig, siden forsikringerne sidst blev gennemgået? Eller står du over for en større investering, et byggeri eller en ændring i produktionen?

Så kan en gennemgang af forsikringerne være relevant.

Kontakt Martin:

Mobil 2184 8722
Hovednr. 5786 0280

msan@dlbrforsikring.dk


Tilmelding til nyhedsbrev


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere