Landmænd måtte ikke besøge lokal Coop

Udgivet d. 05-10-2017

Landmænd fra Herning-området ville gerne i dialog med den lokale Coop-butik i Sunds om den kampagne, som Coop har lanceret i medlemsbladet Samvirke.

Her er billedsiden præget af mennesker i beskyttelsesdragter, der angiveligt skal beskytte dem mod farlige fødevarer og sprøjtegift.

Landbrug & Fødevarer har reageret skarpt mod kampagnen, og repræsentanter fra Coop er også i gang med noget, der må karakteriseres som rygsvømning.

Jes Andersen og Søren Hansen – iklædt beskyttelsesdragter - ville gerne have talt med brugsuddeleren, men snakken blev meget kort, da brugsuddeleren meddelte, at Coops s ledelse ikke ønskede, at den lokale ledelse udtalte sig, om de varer som forretningen forhandlede, fortæller Søren Hansen.

- For os at se handler det om et samarbejde, hvor vi som lokale landmænd producer nogle gode fødevarer, som blandt andet Coop sælger videre til forbrugerne. Men hvordan kan man have et samarbejde, når den ene part udstiller de produkter, som vi laver som værende giftige, og bruger børn i deres billede materiale, som modtager deres madpakker med gift logo på.

Måske synes Coop, at de har lavet en nuanceret artikel, men alle ved, at billeder understøtter tekst, og i mange tilfælde skaber billeder deres egen historie, og det er lige præcis, hvad de billeder gør på en meget negativ måde. Derfor havde vi også lyst til at skabe nogle billeder, men denne gang var det bare i Coop's egen butik, hvor vi som landmænd havde udstyret os i selvsamme beskyttelsesdragt, for at se på de fødevarer, som butikken sælger, og for at få en dialog omkring deres kampagne. Men det var åbenbart for voldsomt for Coop, og derfor var den lokale uddeler pålagt ikke at søge dialogen. 

Jes Andersen og Søren Hansen, to landmænd fra Herning-Ikast Landboforening ville - iført beskyttelsesdragter - gerne have lov at besøge den lokale Coop i Sunds og tale med uddeleren. Men uddeleren var blevet pålagt ikke at tale med landmændene.

 


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere