13.000 kg økologisk mælk uden at bruge majs

”Lars kan se på køerne. Han kan se, om de har det godt. Det er ikke alle, der kan det!”

Kvægrådgiver Karsten Jensen, SAGRO, nikker anerkendende af Lars Nørgaard Christensens evner. Vi er i nærheden af Holstebro, og Lars er en af den slags mælkeproducenter, der ikke er så mange af.

De 130 årskøers ydelse ligger i toppen af økologiske besætninger i Danmark og økonomien følger med: Restbeløbet mælk minus foder er 75,23 kroner om dagen. Alt sammen er det opnået uden at bruge majs i foderrationen og med en grovfoderandel på 60 procent, viser en endags foderkontrol i begyndelsen af februar.

Her er dagsydelsen pr malkende ko 41,8 kg EKM.

Køerne er for det meste Holstein – men der er enkelte røde i mellem. Dem overtog Lars, da hans far sluttede med at producere mælk.

”Jeg havde egentlig aldrig tænkt, at jeg skulle have køer”, fortæller Lars, der passede grise inden han overtog ejendommen for 10 år siden. I 2016 blev den lagt om til økologi.

Foderstakken afslører hemmelighed

Ude i køresiloerne ligger en del af hemmeligheden bag den høje ydelse.

Ribbehøstet korn indgår nemlig som en væsentlig del af foderplanen, hvor det erstatter majs.

Fordelen er selvfølgelig, at det tæller som grovfoder Kornet er ensileret sammen med græs. 

”Vi skal jo have noget græs at høste samtidig med, at vi høster kornet. Og det vindue, vi har til at høste korn, er ret lille”, understreger Lars Christensen.

Karsten Jensen tilføjer: ”Det skal være midt mellem helsæd og korn, som man høstede det med selvbinder. Der skal være en del væde i det”.

Omkring 50 procent tørstof, vurderer rådgiveren. Efter ribbehøstningen bliver kernerne knust i finsnitteren, så de er klar til at blive ensileret. Hos Lars er det sket sammen med tredje slæt græs. Ribbehøsteren klarer fem - seks hektar i timen og koster omkring 900 kroner per hektar med 5.000 foderenheder per hektar.

Ærter indgår også i foderplanen og ligger midt i græsstakken. Det giver smag og ædelyst. For nylig er valsede hestebønner også blevet en del af det, der kommer foderblanderen.

Havre/vikke er det eneste, der bruges til goldkøerne. Oven på ligger et fjerdeslæt græs, som bruges til kvierne.

Usædvanlig foderblander

Det er ikke så længe siden, Lars investerede i ny foderblander. For ham er det vigtigt, at foderet blandes helt, så køerne ikke sorterer i foderet.

Han valgte en Lydersen foderblander. Eller rettere: Nu hedder den Eurocomp Dualmixer og produceres i Italien. I den ligger valserne ned og er forsynet med en masse små knive.

”Når vi har meget korn i foderblandingen er det ekstra vigtigt, at foderet er godt blandet. Og det gør denne horisontalblander”, fastslår Lars.

Nul trykskader

For et par år siden anbefalede Karsten Jensen, at Lars fokuserede lidt mere på trykskader hos køerne. Det var en bemærkning, Lars tog til sig.

I en stor del af stalden fik han i en del af stalden installeret eftergivelige bøjler af plastic af mærket Torenna. Det er installeret i 50 båse for at prøve det af. Madrasserne er nye og der blev strøet endnu mere omhyggeligt.

”Ofte opstår skader, når køer føler sig pressede og der er hjørner eller lignende, de kan slå sig på”, forklarer Karsten Jensen. Lars nikker. Resultatet af indsatsen var, at antallet af trykninger meldt fra slagteriet faldt fra 10 procent til 0 procent. Ganske vist er antallet af slagtede køer også lille – men alligevel…

Feder selv kalvene færdige

En stor del af køerne bliver insemineret med kødkvægssæd. Primært Charolais men også en del Angus, som afsættes til Danish Crown.

Dyrene bliver udelukkende fodret med wrapgræs – om egentlig ikke kan bruges til andet, som Lars siger. Alligevel vokser de omkring 900 gram om dagen og kan slagtes to år gamle. Kødkvægs-tyrekalvene studes og fedes færdige sammen med kvierne. Økonomien er stort set den samme for stude og kvier, og det har kun kostet lidt, at fodre dem. Lars har da også de bedste forhold til at gøre det på en gård, hvor der tidligere har været slagtekalveproduktion.

Lars Christensen og hans medhjælpere er meget omhyggelige kopassere.