Siden 2001 har magasinet om liv og vækst på landet været at finde i stuehuse og personalerum – og siden i digitale feeds – hos danske landmænd. Det fejrer vi ved at snakke med kvinden bag Grobund.
Sølvbryllup er kun cirka halvdelen af alle ægteskaber forundt – og meget langt fra alle magasiner. Derfor er det da også med en vis stolthed, at vi med dette nummer kan markere milepælen med de 25 år.
I den anledning har Grobund talt med – ja, magasinets vel egentlige moder – Lilli Snekmose, som for et kvart århundrede siden søsatte bladet. Hun var faktisk den første journalist overhovedet, der blev ansat i DLBR-leddet.
”Grobund har overlevet fusioner, strukturudviklingen og alt muligt andet, og det findes stadig. Det bliver stadig læst af folk fra Limfjorden til Kongeåen, og det er jeg da helt vildt stolt af,” fortæller hun fra sit otium.
Også for kvinder og naboer
Liv og vækst på landet har altid været magasinets mantra, og det er langt fra tilfældigt, at Grobunds fokus fra start ikke kun lå på det rent faglige. I de første mange år betød en teknikalitet i distributionsreglerne, at det gav bedst mening at distribuere magasinet bredere end bare til kunder og de professionelle landmænd.
”Vi kom ud til alle landmændenes naboer. Grobund skulle derfor også være et vindue til erhvervet, så naboerne kunne forstå, hvad landmændene kæmper med og for. Samtidigt skulle det inspirere landmændene til fortsat fremdrift og faglig nysgerrighed,” fortæller Lilli Snekmose.
”Jeg havde også i høj grad kvinderne i tankerne til nogle af artiklerne, så der også var noget for dem. Hvis bladet var lækkert at se på, og de også fandt indholdet interessant, kunne det måske forlænge bladets levetid,” tilføjer hun.
I dag er Grobunds fokus lidt mere fagligt, da naboerne heller ikke længere får bladet, men det er stadig vigtigt, at artiklerne først og fremmest er journalistiske fortællinger om nogen, som kan, ved eller vil noget.
Tobias’ historie
”Historien om Tobias og hans gede-eventyr gjorde stort indtryk på mig. Denne unge mand, der havde kæmpet sådan i skolen, havde startet op med nogle geder i en gammel staldbygning hos sin far. Han var enormt stærk med de geder, og vi kender efterhånden alle historien om Nørgaards Geder. Det har været fantastisk at følge ham på sidelinjen.”
De kartoffelglade lolliker
”Historien om familien fra Lolland, der dyrkede kartofler i femte generation, som solgte alt og rykkede til Vestjylland for at dyrke kartofler, husker jeg tydeligt. Der kom mere vand her, og der var vandingsmuligheder, og derfor rykkede tre generationerne teltpløkkerne op. Det var en virkelig vild dedikation til faget.”
Den unge landmand, der trodsede alle odds
”Jeg fortalte engang historien om en ung landmand, Pelle, på 23 år, som efter afslag i syv banker endelig fik sikret sig finansiering til en svinebedrift. Efter et par år genbesøgte jeg ham, og han havde i mellemtiden drevet sin gård så godt, at han kunne sælge den med stor fortjeneste. Fortjenesten røg så i en stor svinegård på Fyn til 90 mio. kroner, og det var sådan en fin fortælling om målrettethed og stålsat vilje – og at det faktisk betalte sig.”
