Grise, sprøjteforbud og landbrug kom til at fylde massivt i valgkampen. Men en stor undersøgelse blandt vælgerne på selve valgdagen tegner et andet billede af, hvad der faktisk lå bag krydset.
Det blev kaldt et grisevalg. I de sidste uger frem mod folketingsvalget den 24. marts fyldte dansk landbrug, grise og dyrevelfærd massivt i den politiske debat og mediernes dækning. Sprøjteforbud blev en anden stor grøn dagsorden. Men var det også dét valg, danskerne gik ned og stemte til?
Ikke helt, hvis du spørger Jesper Claus Larsen, executive director i Common Agenda. På selve valgdagen spurgte analysefirmaet mere end 3.000 repræsentativt udvalgte vælgere, hvilke emner der havde haft betydning for deres stemme.
”Det kan godt være, at medierne og andre politiske eksperter døbte det grisevalget, men vores undersøgelse viser, at det langtfra var det, som fyldte mest for vælgerne på valgdagen. Der skal man længere ned ad listen for at finde dyrevelfærd, natur og miljø,” siger Jesper Claus Larsen.
Udlændinge og indvandring toppede med 27 procent, efterfulgt af klima og grøn omstilling med 23 procent og forsvar og sikkerhed med 21 procent. Privatøkonomi og leveomkostninger samt sundhed lå begge på 19 procent. Dyrevelfærd, natur og miljø blev nævnt af 15 procent.
Undersøgelsen adskiller sig fra meningsmålingerne før valget ved at være gennemført blandt vælgere på selve valgdagen.
"Det er en måling, som viser valgresultatet, og hvorfor det blev, som det blev. Og den giver et andet billede af, hvad mediebilledet viste. Det handlede bestemt ikke kun om grise," tilføjer han.
En dagsorden er ikke nødvendigvis en stemme
Ifølge Jesper Claus Larsen lykkedes det i høj grad at gøre grisene til en dominerende fortælling om valgkampen. Et konkret emne som griseproduktionen kunne bruges til at rejse en langt bredere debat om landbrug, natur, miljø og dyrevelfærd.
”Isoleret set var det meget dygtigt lavet at løfte grisedagsordenen. Men der er forskel på at sætte dagsordenen, så alle taler om det, og så til, at den har en afgørende indflydelse,” fortæller han.
Samtidig viste undersøgelsen, at privatøkonomi og leveomkostninger fortsat fyldte hos vælgerne. Benzinprisen blev under valgkampen et konkret symbol på den bredere oplevelse af, at det var blevet dyrere at være dansker – fra brændstof til æg og smør.
Det gav et paradoks. For gennem året op til valget havde der samtidig kørt en omfattende debat om regulering og reduktion af dansk landbrugsproduktion. En mindre dansk produktion betød ikke nødvendigvis højere priser, fordi varer kunne importeres, men alt andet lige ville et reduceret udbud lægge et opadgående pres på priserne. De to dagsordener blev bare sjældent holdt op mod hinanden.
”Leveomkostninger er en svær politisk dagsorden. Enten bliver løsningerne meget tekniske, eller også koster de rigtig mange penge. Og samtidig kan medierne tænke: Hvorfor skal vi skrive om det igen? Det skrev vi om for et halvt år siden. Men vælgerne giver klart udtryk for, at det var en dagsorden, de gerne ville have haft mere opmærksomhed på,” forklarer Jesper Claus Larsen.
Kampen om valgkampen
Partierne forsøgte naturligt at få valgkampen til at handle om de emner, hvor de selv stod stærkt. Og her behøvede en dagsorden ikke at flytte vælgere fra den ene blok til den anden for at være en politisk succes.
Hele 36 procent af vælgerne skiftede parti ved valget, men langt de fleste partiskift skete inden for blokkene. Derfor kan grisedagsordenen godt have flyttet vælgere mellem partierne, uden at den nødvendigvis rykkede ret meget ved det samlede forhold mellem rød og blå blok.
”Hvis en dagsorden kan betyde, at et parti får seks procent i stedet for fem, kan den være en kæmpe fordel. Sådan er der en dagsordenkonkurrence. For eksempel kan Radikale have vurderet, at grisedagsordenen var en god dagsorden for dem,” siger Jesper Claus Larsen.
For partierne handlede valgkampen derfor ikke kun om at flytte vælgere over midten. Den handlede også om at tage vælgere fra de partier, de konkurrerede med inden for deres egen blok. Og når først en dagsorden fik tilstrækkeligt momentum, blev de øvrige partier tvunget til at forholde sig til den.
”Når trykket er så stærkt, skal du forholde dig til dagsordenen. Jo længere tid, du bruger på noget, der ikke er din egen dagsorden, desto sværere bliver det at komme igennem med det, du selv vil,” fortæller han.
Det samme gjaldt medierne. Et massivt fokus på én dagsorden betød samtidig mindre plads til andre emner – også selv om de fyldte mere hos vælgerne.
”Medierne har en meget stor rolle og et stort ansvar. Når de sætter ekstremt fokus på ét emne, har det den omkostning, at andre emner bliver reduceret, selv om de betyder rigtig meget for vælgerne,” lyder det fra Jesper Claus Larsen.
Common Agendas undersøgelse viser dermed ikke, at grisene var uden betydning. Men den viser, at vælgerne havde langt mere med ind i stemmeboksen end grise, landbrug og sprøjteforbud.
”Måske havde vi en valgkamp, som på nogle stræk handlede om emner, der var afkoblet fra det, vælgerne syntes. Der missede man måske noget i valgkampen,” siger han.
”Hvis en dagsorden kan betyde, at et parti får seks procent i stedet for fem, kan den være en kæmpe fordel. Sådan er der en dagsordenkonkurrence. For eksempel kan Radikale have vurderet, at grisedagsordenen var en god dagsorden for dem,” Jesper Claus Larsen
36 procent af vælgerne satte krydset ved et andet parti end i 2022. Men de vælgere, der krydsede fra den ene politiske blok til den anden, gjorde det af vidt forskellige grunde.
Danske vælgere er blevet mere villige til at skifte parti. Ved folketingsvalget den 24. marts gjorde hele 36 procent det i forhold til valget i 2022, viser Common Agendas undersøgelse blandt mere end 3.000 vælgere på selve valgdagen.
Det betyder dog ikke, at mere end hver tredje skiftede politisk side. Langt de fleste bevægelser foregår fortsat inden for blokkene.
”Man kan sagtens have stemt Venstre ved ét valg og Liberal Alliance ved det næste. Men det er et fåtal, der vælger at stemme på en ny blok. Grundlæggende navigerer langt de fleste af os stadig ud fra rød og blå,” forklarer Jesper Claus Larsen, executive director i Common Agenda.
Netop derfor kan ganske få vælgere få stor betydning for resultatet. En forskydning på få procentpoint mellem blokkene kan være forskellen på et flertal og et nederlag.
Og Common Agendas tal viser meget tydeligt, at vælgerne, der krydsede midten, bevægede sig af forskellige grunde.
56 procent pegede på udlændinge
Blandt vælgere, der gik fra blå til rød blok, pegede 25 procent på klima og grøn omstilling som et emne, der havde betydning for deres stemme. 21 procent pegede på udlændinge og indvandring og 21 procent på Danmarks sikkerhed og forsvar.
Hos vælgerne, der gik den modsatte vej, var ét emne langt mere dominerende: Blandt vælgere, der skiftede fra rød til blå blok, pegede hele 56 procent på udlændinge og indvandring, mens 29 procent pegede på privatøkonomi og leveomkostninger.
”Den primære energi fra rød mod blå er udlændinge og privatøkonomi. Klima og grøn omstilling trækker den anden vej,” siger Jesper Claus Larsen.
Samlet viser Common Agendas analyse, at de blå partier vandt omkring to procentpoint netto på vandringen mellem blokkene.
”Der flytter vælgere begge veje, men isoleret set vinder blå på at flytte flest vælgere. Det viser også noget om, hvad udlændingedebatten kan,” uddyber han.
Det gav ikke i sig selv et traditionelt borgerligt flertal. Moderaterne og Lars Løkke Rasmussens placering uden for den klassiske bloklogik gjorde regeringsregnestykket mere kompliceret end blot at tælle bevægelser mellem rød og blå.
Men for Jesper Claus Larsen viser tallene først og fremmest, hvor lidt der skal til for at flytte den politiske balance.
”Historisk vil 52 mod 48 være en stor valgsejr i Danmark. Så i sidste ende taler vi måske kun om 3-5 procent af vælgerne, som afgør et valg,” slutter han.
Jesper Claus Larsen er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og medstifter af analyse- og kommunikationsbureauet Common Agenda. Han har mere end 30 års erfaring med vælger- og valganalyser og er desuden også ekstern lektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Common Agenda er et analyse- og rådgivningsbureau, der blandt andet arbejder med befolkningsanalyser, politisk rådgivning og kommunikation. Bureauet rådgiver organisationer, fonde og virksomheder og arbejder særligt med klima-, miljø- og samfundsspørgsmål.
Undersøgelsen, som vi refererer til i artiklen, er lavet af Norsat Danmark for Common Agenda på valgdagen, tirsdag den 24. marts, under ledelse af Jesper Claus Larsen. Der deltog 3.039 repræsentativt udvalgte danskere fra hele landet. Den maksimale statistiske usikkerhed er på totalen plus/minus 1,8 procentpoint.
