Runde marker, løse grise, komplicerede sædskifter og ønsket om at skabe et sted, der skaber lykke på den lange bane. Der sker meget på Spangmosegaard – og du kan komme med her.
Økoportræt: På Spangmosegaard i Vork ved Egtved har et nyt, eksperimentelt landbrug set dagens lys. Her skal 22 hektar med en økologisk produktion af grøntsager, frugt, grise, gæs, æg og mejeriprodukter forsøge at genfinde og genskabe nogle af de balancer, der er gået tabt i effektivitetens navn.
Kodeordet er kulstofopbygning, og vejen hertil handler om regenerative praksisser og holistisk ledelse. Det kan måske lyde henad hokus pokus, men der er mening med galskaben, forsikrer Michael Kjerkegaard, som er manden bag. Han er også formand i Økologisk Landsforening og kødproducent med 300 hektar, som, ja - ikke er under plov.
”Jeg vil lige starte med at sige, at det her ikke er den store redning for dansk landbrug. Det er en nicheproduktion, som er meget afhængig af, at jeg kan afsætte produkterne ad de rigtige kanaler. Der skal virkelig ske noget med danskernes vaner, hvis det her skal kunne lade sig gøre i stor skala,” siger han og fortsætter:
”Men jeg håber, at jeg kan vise en vej for fødevareproduktion på sårbare arealer – og en god vej at gå for unge landmænd, som vil noget andet. Systemet passer perfekt til EU’s nye fokus. Og så håber jeg også, at nogle af erfaringerne kan bruges i en større skala.”
Sædskifte og kulstof i jorden
Jordinddelingen på Spangmosegaard er underlig, for at sige det mildt. 30 små marker – heraf 28 i cirkelform – 10 polytunneller og en masse kiler med 1.500 nyplantede frugt- og nøddetræer, buske og anden permakultur.
Grisene er motoren i systemet. De bor i polytunnellen i tre uger, hvor de får adgang til et nyt jordlod hver uge. Når dyrene forlader loddet, er det klar til såning – og timingen for deres exit afgør, hvad der skal der skal i jorden. Korn, grøntsager eller vintersæd, afhængigt af årstiden. Når grisene er igennem alle 30 lodder, er de slagteklar.
”Det hele handler om kulstofopbygning. Grøntsager, som bliver vores primære afgrøde, er hårde ved jordens kulstof, og vores sædskifte handler om at kunne understøtte tre år med grøntsager i det 10-årige sædskifte, vi kører,” fortæller Michael Kjergaard og fortsætter:
”Når grisene er væk fra polytunnellerne er jorden også gødet op og klar til grøntsager. I kilerne mellem jordlodderne har vi 500 gæs til at gå og græsse. Men det er alle sammen brikker i det større regnestykke, for økonomien kan ikke hvile på ét element alene.”
”Vi brugeri selvfølgelig alle de traditionelle værktøjer – men vi har den fremtid, vi ønsker, som ledestjerne i alle beslutninger”. Michael Kjerkegaard
Et slaraffenland for kokke
Når vi taler om økonomien, er det felt akkurat lige så uprøvet grund som det dyrkningssystem, hvis værd Michael prøver at bevise. Kerneforretningen handler om restauranter og hoteller med gastronomiske ambitioner. At Spangmosegaard bliver et sted, hvor kokke selv kan komme og hente helt friske råvarer.
Men stedet har også fået en lejlighed til bondegårdsferier og konferencefaciliteter, for i stedets ånd skal alt bidrage til den samlede økonomi. Ellers hænger det ikke sammen, fortæller Michael Kjerkegaard.
”Som sagt er det her en niche, som på ingen måder kan erstatte det landbrug, vi har i dag. Men det ville da være fantastisk, hvis vi kunne få nogle steder som vores rundt omkring de store byer – især i de sårbare områder,” forklarer han.
”Jeg har også fået et tilskud til købsprisen af det lokale vandværk, fordi vi har fået tinglyst, at der aldrig må sprøjtes på ejendommen. Økonomisk er det en dårlig idé, for jeg mister mit øko-tilskud. Men det kunne da være fantastisk at bevise, at vi kan skabe en fødevareproduktion ovenpå en drikkevandsboring – og lige ned til Føle Bæk – som kan hvile i sig selv,” forklarer han.
En ledestjerne
Michael Kjerkegaard fortæller om hele projektet med en rolig entusiasme. Selvsikkert og begejstret. Det handler om holistisk management, fortæller han. Om at have et klart billede af det liv, du ønsker at have.
”Forestil dig et guldaldermaleri af det gode liv på landet – og at rammen omkring billedet kunne påvirke motivet. For mig er rammen sunde, gode måltider, det gode dyreliv, en robust og frugtbar jord – og en rig natur. Alle beslutninger, jeg tager, passer i den ramme,” forklarer han og fortsætter:
”Altså. Jeg skal stadig have ukrudtet væk, eller have en driftsform, der kan tåle det – men jeg kan ikke sprøjte ud af problemet. Så får jeg ikke det billede, jeg vil have. I holistisk management bruger vi selvfølgelig alle de traditionelle værktøjer – men vi har den fremtid, vi ønsker, som ledestjerne i alle beslutninger.”
Michael Kjerkegaard forklarer, at det har store fordele i forhold til at lede i komplekse problemstillinger. Komplekse, ikke komplicerede, understreger han.
”Det er kompliceret at udvikle en raket, men hvis du laver fejl her, går det hele bare i stå. Træffer du forkerte beslutninger i komplekse situationer, kører det videre i en forkert retning. Natur er kompleks, og vi kan se, hvad forkerte valg som DDT har betydet. Det kan vi styre uden om ved at pejle efter det gode liv i vores ramme.”
Sundere økonomi
Det er ikke altid, at idealisme og sorte tal på bundlinjen går hånd i hånd, men Michael Kjerkegaard ved, hvad han laver. Han er konventionelt uddannet, han har været driftsleder på en stor griseproduktion, og så har han drevet kødproduktion og naturpleje på Eskelyst i de seneste mange år. Her har hans holistiske tilgang først og fremmest udmøntet sig i et system med meget lavt input. På agerjorden, hvor slagtedyrene går, er mange af græsmarkerne 20 år gamle – og de får stort set ikke andet input end det, dyrene giver.
”Jeg startede med at tage slæt og ensilere som de fleste andre, men det var meget inputtungt, og jeg bryder mig ikke om, hvad slæt gør ved mikrolivet i jorden. Der kommer ikke megen næring ned, når græsset er klippet helt ned på én gang,” forklarer han og fortsætter:
”Jeg prøvede også at køre med wrapballer, men prisen til maskinstationen viste sig at være akkurat den samme, som hvis jeg indkøbte foder til den tid, hvor marken ikke kunne levere. Ved at lade dyrene græsse selv, hvor jeg flytter dem hver tredje dag, får jeg sund vækst og tilført næringsstoffer.”
Michael fortæller, at han kan få cirka 5.000 FE per hektar i de gamle græsmarker uden input.
”Det er fint til kødproduktion, og jeg har et fornuftigt dækningsbidrag med det her system. Jeg har maskinomkostninger på 100 kroner per hektar cirka, og jeg driver 300 hektar med en traktor og en kreaturvogn. Det skal jo også med i regnestykket.”
Læring til de store landbrug
Selvom Michael ikke nærer forhåbninger om at revolutionere dansk landbrug med sine erfaringer fra Spangmosegaard, håber han alligevel, at nogle af tiltagene kan finde vej til de større produktioner – eller flere steder i landet.
”Jeg overvejer meget kraftigt at få 1.000 grise til at køre igennem mine egne græsmarker. En gammel græsmark, der lige bliver rodet igennem af 1.000 tryner, får godt gang i frøpuljen, og de bliver hurtigt grønne igen,” siger han og fortsætter:
”Og så håber jeg, at vi kan bevise en bæredygtig vej for nogle små landbrug. Det er jo noget nemmere at låne til 22 hektar uden store maskinparker og staldanlæg, end det er til et kæmpelandbrug. Det her er et simpelt system, der understøtter det gode liv på landet - men du bliver nok ikke rig af det.”
Michaels mål og forhåbning er, at Spangmosegaard bliver økonomisk bæredygtig med en fuldtidsansat.
Produktionsmålet på sigt for de 22 hektar er:
