LEDER
Landbruget er lige nu under et enormt pres. Det er svært bare at sige ord som L5, omlægningsplaner eller noget som helst andet fra den politiske værktøjskasse uden at tænke, at danske politikere efterhånden er kommet så langt væk fra den virkelighed, vi står i ude på bedrifterne, at man kan blive helt modløs.
Derfor vil jeg gerne tale om et emne, der er ekstremt tungt, men også enormt vigtigt at få sagt højt.
Det er ikke ofte, at vi som landmænd taler om følelser, så jeg vil prøve at bryde isen.
I Frankrig har man senest konstateret en selvmordsrate blandt landmænd, som ligger 20-30 procent højere end i befolkningen generelt. På verdensplan er der registreret rater, der ligger 50-60 procent højere.
Og ifølge en undersøgelse offentliggjort tidligere i år fra en arbejdsgruppe under det nationale tyske selvmordsforebyggelsesprogram er behovet for hjælp særligt stort blandt mandlige landmænd, bedriftsledere, landmænd på små og mellemstore bedrifter samt inden for husdyrproduktionen.
Ser vi mod USA, er billedet heller ikke opløftende. Her viser tal fra Centers for Disease Control and Prevention (CDC), at selvmordsraten blandt mænd, der arbejder inden for landbrug, fiskeri og skovbrug, er omkring 1,6 gange så høj som blandt erhvervsaktive mænd generelt.
For at være ærlig har jeg svært ved at se, hvorfor situationen skulle være markant anderledes i Danmark. Og slet ikke efter L5 og med det enorme pres, som følger med.
Medgivet: Der er blevet længere mellem bedrifterne. Men vi er gode til at stå sammen – det viste vi som branche, da regeringen gik efter minkavlerne, og nu skal vi vise det igen.
Når det så er sagt, er jeg så meget optimist, at jeg stadig tror på, at noget kan vende – også i forholdet mellem landbruget og resten af befolkningen.
Det er ikke længe siden, at et klip med tv-kokken Nikolaj Kirk gik viralt, da han kritiserede, at det bliver sværere og sværere at finde danske grøntsager i supermarkederne.
Der er altså også mennesker uden for landbruget, som begynder at stille nogle af de spørgsmål, vi selv har stillet længe.
Det ændrer selvfølgelig ikke på, at dansk landbrug står foran en enorm omstilling. Og det kræver en lovgivning, som bliver tilpasset den faktiske virkelighed, vi har ude på bedrifterne.
Men hvis der er noget, landbruget er verdensmester i, så er det omstilling. Det er efterhånden blevet lidt af en fortærsket kliché, men jeg tror faktisk på den, for vi har gjort det før, og nu skal vi gøre det igen.
Men det ændrer ikke på, at nogen kan have brug for hjælp nu. Ikke om to eller fem år, men lige nu.
Vi skal ikke bilde os ind, at vi kan løse hinandens problemer. Men vi kan være der for hinanden til at tage en samtale over en kop kaffe og spørge, hvordan det egentlig går – og faktisk blive hængende længe nok til at høre svaret. Og ikke mindst: Følg op på samtalen en uge senere, hvis du er bekymret – for nogle gange er det ikke den første samtale, der gør forskellen, men det, at man kommer igen.
Vi skal passe på hinanden, og det kan vi godt. Jeg vil selv gøre mit, og det håber jeg, at du også vil. Vores fællesskab er trods alt noget af det stærkeste, vi har i landbruget.
Af Sven Joensen
Formand for Familielandbruget VEST-Jylland
