Det er slut med at rode i jorden

Udgivet d. 29-07-2020

Alle Morten Bjerres marker overgår gradvist til no-till

Afgrøder, mellemafgrøder og efterafgrøder skal afløse hinanden på Gl. Refning – helst hele året igennem.

2020 bliver året, hvor alle Morten Bjerres marker gradvist overgår til no-till. I løbet af sommeren bliver hans nye Horsch Avatar såmaskine leveret, og samtidig forlader tallerkenharven maskinhuset. Ploven har holdt stille i flere år. Det er slut med at rode i jorden på Mortens 470 hektar.

Den radikale beslutning om at overgå til no-till er modnet gradvist, siden Morten Bjerre i 2003 første gang blev fanget af ideen om reduceret jordbehandling.

Beslutningen om no-till blev nem, da Morten i september såede 70 ha hvede i grønne afgrøder, mens andre på samme tid høstede med bæltemejetærskere. Det viser, at no-till giver den bedste bæreevne.

 

Intet impulsivt

Som type er Morten en sjov blanding: På den ene side innovativ, dristig og nysgerrig – en rigtig igangsætter. På den anden side bliver intet før ud i livet, før beslutningen er længe og grundigt overvejet. Morten gør intet halvt – og han gør heller ikke noget impulsivt!

- De to store siloer til foder til vores grise skal være fyldt, når vækstsæsonen er slut. Det er en økonomisk realitet, vi altid har med i arbejdet. Men jeg er også sådan skruet sammen, at jeg hele tiden sætter spørgsmålstegn ved det, som alle har vedtaget, er den rigtige måde at have markbrug på, fortæller Morten.

Der farer en lille djævel i ham, og så tænker han ”Aahh, kan det nu også passe?”

Er det for eksempel klogt at skynde sig ud i det tidlige forår med tung gyllevogn og nedfælder? Nej, mener Morten, og derfor ejer han heller ikke længere en nedfælder.

- Jorden kan ikke tåle den tunge kørsel på det tidspunkt, og det giver trykskader og udbyttetab. Jeg er stået af den glidebane, der får landmænd til at købe større og større maskiner, siger Morten, der har taget konsekvensen. Fra nu al bliver al gylle kørt ud efter såning, når marken kan bære det. Og uden nedfælder kræver det kun en traktor med 200 hk. Mere skal der i øvrigt heller ikke til for at trække hans nye såmaskine.

 

Den nye halmstrigle har en vigtig funktion i forhold til at fordele snittet halm og at skabe et falsk såbed for ukrudts- og spildfrø. Når ukrudtet er lokket frem, fjernes det med glyfosat inden såning.

 

We can do it!

At dyrke marker uden plov, harve og nedfælder lyder sikkert angstprovokerende for de fleste i branchen. Hos Morten har no-till eller Conservation Agriculture længe været det mål, han har arbejdet hen imod.

- Nu er vi på opløbsstrækningen, og så går jeg all in. Fordi vi tror, vi kan. Er det ikke rigtigt, Niels? We can do it! - siger han, og smiler til planterådgiver Niels Holmgaard, der er hans faglige sparringspartner.

- Med de resultater, vi har set her på Gl. Refning og andre steder – og i udlandet – så er jeg enig, svarer Niels. No-till er i virkeligheden ”back to nature” og et dyrkningssystem, der skaber liv i Mortens grovsandede jord, og stabiliserer den, så den ikke pakker ved regn eller kørsel. De store fordele er bedre dyrkningssikkerhed, et stærkt reduceret tidsforbrug, mindre kemi og et slankere maskinhus, slår han fast.

Det er de aktive rødder i den levende afgrøde, der giver jorden den unikke bæreevne. Er afgrøden død, klapper rødderne sammen, så vand ikke kan transporteres væk, og marken kan blive umulig at færdes i.

Glyfosat er en joker

Det eneste, der for alvor har gjort Mortens beslutning om total overgang til no-till svær, er usikkerheden med hensyn til, om det lykkes at beholde glyfosat som et lovligt middel.

No-till-systemets succes afhænger af, at glyfosat-sprøjtningen bliver timet rigtigt, og det vil oftest sige senest muligt inden såning af næste afgrøde. På den måde kan yderligere ukrudtsbekæmpelse oftest spares. Specielt om efteråret, vil jordmidlet Boxer kunne undværes, da der ikke vil være bar jord at sprøjte på.

- Jeg tror ikke, glyfosat bliver forbudt, men jeg er klar over, at det er en risiko, siger Morten.

Skulle det ske, forestiller han sig, at der enten kan dispenseres for no-till-dyrkningssystemer, fordi de klimamæssige fordele her er så indlysende - eller at der simpelthen bliver udviklet en erstatning for glyfosat.

- Skulle der komme et forbud, så har jeg ikke anden mulighed end at pløje igen. Og det vil da virkelig være øv, hvis vi bliver tvunget til det, mener han.

 

Morten Bjerre i marken med SAGROs planterådgiver Niels Holmgaard. Beslutningen om no-till er taget efter flere forsøg og sådemonstrationer i samarbejde med SAGRO.

 

Gammel pløjemester

Som ung gik Morten til DM i pløjning, og han kunne bestemt håndtere en plov. I dag synes han nærmest pløjning er hærværk mod jorden. Det er unaturligt at vende jordlagene rundt, så bakterier i overfladen, der har brug for ilt, væltes ned i dybet og til gengæld kommer de iltforbrugende bakterier op til overfladen.

- Vores mål er at lykkes med at bevare det naturlige liv i jorden og stimulere processen ved at så efterafgrøder.

På Gl. Refning skal jorden have ro og være levende, løs og veldrænet – og resten af arbejdet skal regnorme og rødder gøre.

- Vi bruger efterafgrøderne til at løsne jorden, men også til at holde strukturen i jorden, forklarer Niels Holmgaard. Han er optaget af at sammensætte præcis den efterafgrødeblanding, der sikrer, at der er struktur i hele dyrkningslaget, og det opnår man ikke, hvis der for eksempel kun er efterafgrøder med pælerod. Nogle skal have forgrenede rødder, nogle skal vokse hurtigt, andre langsomt – nogle skal overvintre, andre skal forfalde hurtigt.

Ud med en traktor eller to

Færre udgifter og mindre tidsforbrug er den belønning, der står og blinker ved målstregen. Meget udstyr er allerede gjort overflødigt, og det næste bliver at skille sig af med en traktor eller to, fortæller Morten Bjerre, der også regner med at reducere timeforbruget – eller at dyrke flere hektarer.

Jeg har helt ro i maven, siger Morten. Jeg tror så meget på det her, og vil det så gerne. Fagligt er det jo vanvittigt spændende, mener han.

FAKTA

Morten Bjerre dyrker 470 ha på Gl. Refning ved Sørvad, hvor der også er 1.150 søer med smågrise til 7 kilo.

Morten har arbejdet med reduceret jordbehandling siden 2003.


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere

Cookie- og privatlivspolitik på www.sagro.dk

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på sagro.dk og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på sagro.dk accepterer du vores brug af cookies. Læs mere

Jeg accepterer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Hold dig opdateret med SAGROs nyhedsbrev.
Du får information om præcis de emner, der interesserer dig.

Hvad siger du ja til?
Jeg ønsker ikke at se denne popup længere