Regn den ud – eller få hjælp

Udgivet d. 24-01-2020

Vigtigt at få set på mulighederne for at optimere indkomsten efter et godt 2019

Svinenoteringen nåede nye højder i uge 3, hvor prisen steg til 13,80 kr., og det ser ud til at fortsætte i 2020 og ind i 2021, hvis vi kan holde svinepesten væk fra Tyskland og Danmark. Det er meget glædeligt, og vi kan også se i de regnskaber, vi får ud for 2019, at der er store skattepligtige indtægter hos vores kunder, fortæller direktør i SAGRO Regnskab, Palle Høj.

SEGES har foretaget en analyse af regnskaberne, og mulighederne for gældsnedbringelse i 2019 og 2020 under forudsætning af prognosepriserne for 2020 (og at vi holder svinepest ude af Danmark og Tyskland).

Konklusionerne er meget positive – her et lille udpluk:

  • I alt kan der afdrages ca. 17 mia. kr., svarende til 22 % af svineproducenternes samlede gæld. Heraf næsten 2/3 af bankgælden og 15 pct. af realkreditgælden.
  • Andelen af svinebedrifter med en gældsprocent over 80 falder fra 31,4 pct. til 9,9 pct.
  • Andelen af svinebedrifter med en gældsprocent under 60 stiger fra 28,3 til 61,3 pct.
  • Samlet set en historisk god mulighed for at forbedre svineproducenternes og svinesektorens økonomiske robusthed

Skatteplanlægning

Det kræver dog en god skatteplanlægning, og at den enkelte landmand har styr på sin virksomhedsordning og kan spare op i virksomhedsordningen til en foreløbig skat på 22 %. Det er kompliceret, så det er vigtigt at søge den rigtige rådgivning, så du er sikker på, at virksomhedsordningen er optimeret.

Kan man ikke spare op i virksomhedsordningen, er der mulighed for at gå ud af virksomhedsordningen og over i kapitalafkastordningen og på den måde måske få ”repareret” sin virksomhedsordning, og så efterfølgende gå ind i virksomhedsordning igen.

Der er vigtigt at undersøge mulighederne, så du kan spare den større indkomst op, så der er mere til at afdrage på den typiske dyreste del af gælden i banken. Vi har set mange tilfælde, hvor det kan hjælpe at reparere på sin virksomhedsordning, og det er værd at gå til en skatteekspert og få mulighederne undersøgt.

Er ens ægtefælle medarbejdende, kan I ofte også lave en lønaftale og ansætte ægtefællen til en højere løn, end maksimumregler om medarbejdende ægtefælle giver mulighed for. Vil du gøre det her fra 2020, vil det være en god ide at komme i gang allerede, da du skal bruge den ene af  mulighederne hele året.

Der er mange af- og nedskrivningsmuligheder, som det er vigtigt at anvende, og der er også forskellige værdiansættelsesmuligheder, hvis man for eksempel har afgrøder til salg og har beholdningen hen over statustidspunktet den 1. januar 2020, siger Palle Høj

Der er således meget, der kan gøres for at holde sin likviditet hjemme på ejendommen, så der kan afdrages på ens gæld, som beregnet ud fra prognoserne fra SEGES.

Kontakt os

Få et godt råd fra en af vores rådgivere

Palle Høj Direktør/Registreret Revisor 96 29 66 50 20 24 99 98
Palle Høj


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere

Cookie- og privatlivspolitik på www.sagro.dk

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på sagro.dk og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på sagro.dk accepterer du vores brug af cookies. Læs mere

Jeg accepterer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Hold dig opdateret med SAGROs nyhedsbrev.
Du får information om præcis de emner, der interesserer dig.

Hvad siger du ja til?
Jeg ønsker ikke at se denne popup længere