Videoanalyse er vejen mod sundere køer og mere mælk

Udgivet d. 16-06-2017

Vil du gøre noget godt for dine køer, så er første skridt at kortlægge deres ligge- og ædeadfærd. En videoanalyse, afslører om dine køer bruger tiden fornuftigt!

Af Kvægrådgiverne Jacob Thorstensen og Jytte Kurtzmann Olesen, SAGRO Kvæg.

Hos SAGRO Kvæg kan du bestille en videoopsætning med efterfølgende analyse.  Der opsættes kamera udvalgte steder i stalden, og kameraerne filmer herefter i 1-3 døgn.  Ud fra disse optagelser kan vi beregne tid ved foderbordet, opholdstid i gangarealer, ståtid i sengebåse, tid på opsamlingspladsen, liggetid og rejse- og liggeadfærd.   Ligeledes registres antal udfodringer, indfejninger og tid med tomt foderbord.

Resultatet vil fremgå grafisk som vist i eksemplet her. Opfylder dine køer ikke norm/mål (Peter Krawczel og Rick Grant fra Vermon, USA), vil vi gå videre og grave et spadestik dybere.

Efter videoanalysen går vi nøje stalden igennem og kommer med forbedringsforslag.

Uhensigtsmæssig adfærd

1. Forkert rejse-/liggeadfærd og for lang ståtid i senge og på gangareal:

Køer må ikke stå ret længe og hænge i gangarealerne eller stå op i sengene.

I dette tilfælde vil vi foretage en opmåling af dit inventar/ sengebåsene.  Vi vil se på nakkebommens og brystplankens placering. Vi vil se på selve sengen (strøelse, madrassen ), og resultatet vil blive holdt op mod norm i Danmark og udlandet.  Du vil blive præsenteret for et samlet forbedringsforslag. 

Vi vil se på, hvordan køerne går (ben/klove), på blinde hjørner og belægningsgrad.

Vi analyserer, hvor lang tid der er tomt foderbord, og i hvor langt tid køerne ikke kan nå deres foder.

2. For lang tid på opsamlingsplads:

Malker du to gange i døgnet, så må køerne max stå 2 timer på opsamlingsplads, og malker du tre gange, må køerne max stå 2,5 timer på opsamlingsplads.
Vi vil spraymale et udsnit af køerne (nykælver 1. kalvs, nykælver øvrige køer, benkøer, højdrægtige ).  Ud fra observationerne vil der komme forbedringsforslag.

3. For lang tid ved foderbordet:

Udgangspunktet er altid, at en højt ydende malkeko skal kunne optage det foder, hun har lyst til, når som helst gennem døgnet. Køer vil helst æde samlet på én gang i flere længere perioder. Det sker først på dagen, når solen står op, og når de kommer tilbage efter malkning. Foderoptagelsen falder, når solen er gået ned og er lav gennem natten. Højtydende køer vil under optimale forhold bruge op til fire timer ved foderbordet fordelt på 9-14 ædeperioder.

Mere end 4 timer ved foderbordet er ikke optimalt og skyldes ofte tomt foderbord/manglende indfejninger, overbelægning, reduceret foderbord og TMR-rationer med mulighed for sortering .

4. For kort liggetid:

Der er merindtjening at hente ved at øge køernes liggetid, hvis den er under 12 timer i døgnet. 
For hver time ud over 12 timer køerne ligger, vil deres ydelse stige med 1,5 kg mælk pr. dag (P. Krawczel og R. Grant).

Sørg for at båsene ikke er for korte. Her er køerne nødt til at brede sig, og så kommer to køer til reelt at optage fem senge.

Billig løsning med stor effekt

Oftest kan fejlene rettes op for små penge eller blot ved at ændre nogle rutiner. Som resultat af din investering skaber du afkast år efter år.

Forbedret velfærd giver sundere køer og mere mælk.

 

Faresignaler afsløret af videoanalyse:

  1. Tomt foderbord
  2. Tomt foderbord i længere periode af døgnet eller manglende udnyttelse af hele foderbordets længde
  3. For lang tid på opsamlingsplads
  4. Forkert indstilling af inventar
  5. Nedsat liggekomfort, hvorved liggetiden bliver for lav
  6. Forkert rejse- liggeadfærd
  7. For mange køer, som står i sengene

Value cannot be null. Parameter name: source


Tilmelding til nyhedsbrev


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere