Ny kvælstofregulering: Kartoffelavlen kan blive målt på gamle tal

I dag bliver kvælstof i høj grad reguleret via en kvælstofkvote som beregnes ud fra jordtype, afgrøde, udbytter og vandingsmulighed. Altså en “hvad du må bringe ud” tilgang. Fremover bliver fokus flyttet til “hvad der forlader marken”.

Det betyder i praksis et parallelt regnskab for hver mark: Hvor meget kvælstof forlader rodzonen, og hvor meget når helt ud til kysten eller fjorden.

Retention bliver afgørende, og den varierer voldsomt

Et centralt begreb i den nye model er retention: hvor stor en del af kvælstoffet der tilbageholdes eller omdannes på vej fra rodzonen til vandløb, fjord og kyst.

Retentionen varierer fra mark til mark og fra opland til opland. Derfor kan to bedrifter med samme dyrkning få vidt forskellige reguleringskrav alene på grund af geografi og lokale forhold.

Det er også det, man ser i udledningskortene på Landmand.dk, hvor marker vises i blå og grønne nuancer. Farverne siger ikke noget om “gode” og “dårlige” marker dyrkningsmæssigt, men afspejler modellens beregning af jordtype, nedbør og retention. Derudover er der ingen garantier for, at din marks data ikke bliver ændret i systemet i morgen, i næste måned eller til næste år. (dog bliver retensionskortet opdateret årligt.

Kartoffeldata bygger på tal fra 1990’erne

Kartofler står særligt i fokus, fordi de i modellerne ligger med meget høj udvaskning. Problemet er, at datagrundlaget for spise- og stivelseskartofler i høj grad stammer fra sugecelleforsøg fra 1990’erne.

”Kartoffeldyrkning i dag styres langt mere præcist, og der er en stor chance for, at de gamle tal overvurderer udvaskningen. Overgødskning er hverken agronomisk eller økonomisk attraktivt og kan blandt andet give lavere stivelsesprocent og dårligere kvalitet,” siger Jesper Kjelde, der er kartoffelrådgiver hos SAGRO.

Nye indikatorer peger på lavere tab

Nyere forsøg og målinger peger på, at kvælstofbalancen i kartofler kan være væsentligt lavere end de tal, der bruges i reguleringsmodellerne. Blandt andet er der lavet analyser baseret på proteinindhold i knolde (som kan omsættes til kvælstoffjernelse), samt N-min-prøver i efteråret, der viser relativt lave rester efter høst i flere år.

”Det er ikke direkte udvaskningsmålinger, men det er et tydeligt signal om, at kartoflernes udvaskningstal bør revurderes,” sige han.


Hvad gør man nu?

Det vigtigste første skridt er at se sine egne data: udledningskvote, retention og markvariation på Landmand.dk, som alle har adgang til. Men for kartoffelavlere er det især relevant at følge udviklingen i de reviderede udvaskningstal, for det er her, reguleringstrykket i høj grad kan blive afgjort.

”Vi står som altid klar til at hjælpe og vejlede,” slutter Jesper Kjelde.