Opfordring fra SEGES: Send os dine udbyttedata

Udgivet d. 19-02-2021

Hjælp os med at hjælpe dig, lyder det fra SEGES, der vil forbedre udbytteprognosen i vinterhvede.

Ved at sende dine rå udbyttedata fra mejetærskeren, kan du være med til at støtte udviklingen af digitale værktøjer til gavn for dig og din bundlinje.

Det er budskabet fra det landbrugsfaglige innovations- og videnshus SEGES, der blandt meget andet arbejder med at optimere udbytteprognosen i CropManager med mere data fra flere vækstsæsoner og større arealer. Dermed kan forudsigelsen af det forventede udbytte blive mere præcis.

Det kan give dig flere fordele:

  • bedre økonomi ved at regulere input til marken (gødning og kemi) efter det forventede udbytte
  • mere ensartede marker
  • mindre risiko for lejesæd
  • et bedre managementværktøj
  • basis for bedre lagerhåndtering og regulering af foderindkøb 

For at lykkes med det, beder SEGES dig sende dine rå udbyttedata i vinterhvede fra mejetærskeren fra årene 2016-2020.

Husk også gerne din nabo på det.

Du skal sende de elektroniske data fra mejetærskeren til Mette Kramer Langgaard på mailen: mlje@seges.dk

 


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Hold dig opdateret med SAGROs nyhedsbrev.
Du får information om præcis de emner, der interesserer dig.

Hvad siger du ja til?
Jeg ønsker ikke at se denne popup længere