Tværfaglig indsats sætter fokus på minkavlernes fremtid

Udgivet d. 03-03-2021

SAGRO inviterer alle minkkunder til et individuelt opstartsmøde omkring deres fremtid.

Landets minkavlere er nu på vej ind i en fase, hvor de kan begynde at skue fremad og overveje, hvad de nu skal i gang med erhvervsmæssigt. I den forbindelse kan der selv sagt melde sig mange spørgsmål. Avlerne skal blandt andet finde ud af, om de fortsat ønsker at være selvstændige og hvad de eventuelt skal investere i.

På den baggrund vurderer rådgivningsvirksomheden SAGRO, at tiden nu er moden til at invitere alle minkkunder til et opstartsmøde omkring deres fremtid.

 På mødet vil rådgiverne gennemgå opgørelser, dokumentation til myndigheder og beregning af erstatninger for den enkelte kunde. Men nok så vigtigt vil der være stor fokus på de tværfaglige aspekter, idet minkavlerne i den kommende tid vil få behov for varieret rådgivning fra forskellige faggrupper.

- Hos SAGRO har vi fageksperter i miljø, socialjura, ejendomsavance, regnskab, økonomi og formue. Derudover samarbejder vi med TELLUS Advokater og LandboGruppen Jysk for at kunne yde vores 360 graders rådgivning, oplyser SAGROs direktør for Regnskab, Palle Høj.

- Alle ser vi nu frem til at være med til at hjælpe nogle hårdt prøvede mennesker bedst muligt videre i livet, slutter han.

- Der melder sig mange spørgsmål om fremtiden blandt minkavlerne. De vil få behov for varieret rådgivning fra forskellige faggrupper den kommende tid, vurderer SAGROs direktør for Regnskab, Palle Høj.


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Hold dig opdateret med SAGROs nyhedsbrev.
Du får information om præcis de emner, der interesserer dig.

Hvad siger du ja til?
Jeg ønsker ikke at se denne popup længere