Minkavlere sætter pris på tilbud om hjælp

Udgivet d. 05-11-2020

Tilbyder akut personlig hjælp til overblik i en kaotisk situation

Det er mange menneskers skæbner, der inden for det sidste døgn tager en helt ny retning efter regeringens beslutning om at aflive samtlige danske mink.

- Vi kan endnu ikke overskue samtlige konsekvenser af den chokerende beslutning – men vi kan hjælpe minkavlerne i den akutte situation, siger administrerende direktør Torben Jensen.

Derfor begyndte SAGROs rådgivere allerede onsdag aften at kontakte både de enkelte avlere, og deres lokale foreninger for at tilbyde den støtte og rådgivning, som mange kan have brug for.

- Flere af de avlere, vi er nået omkring er stadig chokerede og sætter pris på, at der er nogen, der har interesse i og forståelse for deres situation, siger administrerende direktør, Torben Jensen.

Der er god grund til at være bekymret over, hvilke menneskelige reaktioner der kan komme, når konsekvenserne begynder at tage konkret form.

Vi vil derfor anbefale, at alle - naboer, bekendte, familier og samarbejdspartnere er opmærksomme på minkavlerne og deres familier. De har brug for forståelse for deres uoverskuelige situation.

Nogle har brug for professionel hjælp. Nu. Den yder vi også i SAGRO. Se kontaktboksen på denne side, hvor du kan finde vores to kriserådgivere.

Meget er usikkert

Det er stadig uklart, hvordan minkavlerne rent økonomisk stilles med nedlukningen af et helt erhverv.

Når vi ved mere, vil vores kompetente rådgivere også kunne hjælpe med det juridiske og det økonomiske.

Sideløbende med vores faglige viden, arbejder de lokale landboforeninger, familielandbruget, Landbrug & Fødevarer, Kopenhagen Fur og organisationen Danske Minkavlere på alle mulige linjer for at sikre de bedst mulige betingelser for erhvervet i en helt kaotisk situation.

Kontakt os

Få et godt råd fra en af vores rådgivere

Karen Aagaard Økonomirådgiver 96 29 67 24 60 24 63 69
Karen Aagaard


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere