De fire formænd reagerer på kvælstofaftalen

Der er landet en ny kvælstofaftale på Christiansborg. Aftalen betyder, at man skærper restriktionerne udover det, der blev forudsat med den oprindelige trepartsaftale, som Landbrug & Fødevarer indgik i juni 2024.

- Dagens aftale om en ny regulering fokuserer alene på kvælstof. Med tanke på det store helhedsorienterede arbejde, der er lavet i de lokale treparter, og som fortsætter i 2026, så bekymrer det mig, at aftalepartierne helt underminerer vores lokale planlægning, siger Leif Hølledig Nørgaard, som er formand for Herning-Ikast Landboforening.

I de seneste uger har man i Landbrug & Fødevarer arbejdet stenhårdt på, at man ikke valgte en såkaldte FLAD-model, som der var lagt op til fra nogle politiske partier.

Helt så galt gik det heldigvis ikke. Men det lykkedes ikke til fulde at få politikerne styret helt væk fra FLAD-modellen, som er baseret på særdeles usikre retentionskort og deraffølgende usikre modelberegninger.

- Det er alene en politisk aftale, som landbruget ikke er en del af. I erhvervet kan vi konstatere, at flere af aftalepartierne ikke har haft øje for understøttelse af landdistrikterne og tilmed et fastlåst ønske om at anvende de usikre modelberegnede retentionskort i den fremtidige regulering, siger Anders Nørgaard, der er formand for Holstebro Struer Landboforening.

Aftalen er indgået mellem regeringen samt partierne Radikale Venstre, SF, Konservative og Liberal Alliance.

Brakkrav bortfalder, men det gør bekymringerne bestemt ikke

I kvælstofaftalen har man valgt at bruge en hybridmodel. Det vil sige, at man i kystoplande, som er særligt kvælstofudfordrede, har en model, som består af 75 procent VISA-model og 25 procent FLAD-model. Ikke at fordele reguleringstrykket lige i disse kystoplande går derfor direkte imod de advarsler, som et samlet landbrugserhverv og en række andre erhvervsorganisationer var kommet med. I de øvrige kystoplande er kvoterne baseret på en ren VISA-model.

- Aftalen er bekymrende læsning. Med store ambitioner forankret i den grønne trepartsaftale, rammer den netop besluttede model og deraf restriktioner langt ved siden af det indhold, som den grønne trepart i fællesskab besluttede tilbage i 2024, og som erhvervet har haft som sigtelinje lige siden. Det vil få store økonomiske konsekvenser for en række landmænd, og derfor er det afgørende, hvordan kompensationsordningerne sammensættes og udmøntes, siger Allan V. Pedersen, der er formand for Jysk Landboforening.

Aftalen betyder derfor også, at man gør det vanskeligere at producere fødevarer. Set i et europæisk perspektiv går aftalen derfor i den stik modsatte retning af næsten samtlige andre EU-lande, hvor man går efter en mere stabil og øget fødevareproduktion – ikke mindst pga. de stigende fødevarepriser.

Alt i aftalen er dog ikke kun skidt. Aftalen sikrer, at der kommer bedre fokus på græs til bioenergi, fokus på den alt for længe udskudte modernisering af ammoniakreguleringen og økologiudvikling, hvor der er sikret finansiering af innovationscentret flere år frem. Og slutteligt forsvinder kravet om 4% brak.

- Brakkravet var dansk enegang, som tilmed spændte ben for reelle omlægninger af arealer. Aftalen om Grøn Trepart er og bliver landbrugets værktøjskasse, og det står mere klart end nogensinde før efter dagens aftale. Med fuld fokus og implementering af de kollektive virkemidler, kan vi faktisk sikre, at dagens aftale bliver i skuffen for manges vedkommende, siger Sven Joensen, formand for Familielandbruget VEST-Jylland.

Det skal dog siges, at der endnu ikke er fuld klarhed over alle detaljer. Og derfor er SAGRO Planter, Miljø & Natur lige nu i fuld gang med at sætte sig ind i, hvordan den aftalte fremtidige regulering reelt skal håndteres ude ved landmanden og i rådgivningen.