Ringkøbing Fjord og Lillebælt kræver mere end standardløsninger

Der er store reduktionskrav på vej for de landmænd, som afvander til Ringkøbing Fjord og Lillebælt. Det overordnede mål er, at farvandene skal opnå ”god økologisk tilstand”.

- Hvert kystvand har sin egen komplekse balance, og alligevel har vi en statslig plan med udgangspunkt i ”One size fits all” gennem Vandområdeplanernes ensidige fokus på kvælstof. Virkeligheden er langt mere kompleks end som så, og det bør vores lovgivning afspejle, siger Allan V. Pedersen, der er formand for Jysk Landboforening.

Ringkøbing Fjord: Flere faktorer spiller ind

De danske Vandområdeplaner fokuserer på kvælstof alene – og det er en smal tilgang til en bred fjord.

Kystvandråd Ringkøbing Fjord har arbejdet med at belyse lokale veje til et vandmiljø i god økologisk tilstand siden 2023. 

Det omfattende analysearbejde viser, at der generelt ikke kan påvises en statistisk sammenhæng mellem kvælstoftilførslen og klorofylniveauet i Ringkøbing Fjord. Det betyder, at variationerne i algevækst ikke alene kan forklares ud fra mængden af kvælstof.

Kystvandrådet har derfor analyseret to forskellige scenarier – et hvor man reducerer tilførslen af kvælstof fra oplandet med 35% - og et, hvor man reducerer med det halve, altså 17%. Helt ordret står der i rapporten: ”Med den nuværende viden har det ikke været muligt for Kystvandrådet at komme med anbefalinger i det ene scenarie frem for det andet.”

- For den enkelte landmand er der en enorm forskel på, om bedriftens reduktionskrav baseres på et udgangspunkt, hvor der skal reducere med 17 eller 35% fra oplandet. Det her viser tydeligt, at der er betydelig usikkerhed om det præcise reduktionsniveau, siger Allan V. Pedersen.

Rapporten peger samtidig på, at fjordens tilstand i høj grad påvirkes af biologiske og fysiske forhold – særligt mængden af filtrerende muslinger og saltholdigheden, som reguleres via slusen i Hvide Sande. Når muslingerne trives og saliniteten er stabil, reduceres klorofylindholdet markant. Fjordens økologiske balance afhænger derfor af et samspil mellem flere faktorer og kan ikke beskrives ud fra ét enkelt parameter.

- Rapporten er derfor meget klar. Fjordens økologiske balance kan ikke reduceres til et simpelt regnestykke om kvælstof alene, siger han.

Komplekse sammenhænge i Lillebælt
Også i Lillebælt viser forskningen, at virkeligheden er mere kompleks, end reguleringen ofte giver indtryk af. En rapport fra DTU Aqua dokumenterer, at sammenhængen mellem næringsstoftilførsler og miljøtilstand er sammensat, og at man ikke kan vurdere de enkelte kilders betydning alene ud fra deres størrelse.

Rapporten peger desuden på, at næringsstoffer ikke udelukkende stammer fra land. De kan også frigives fra havbunden eller transporteres ind med bundvand fra andre områder, og omfanget af disse bidrag er vanskeligt at opgøre præcist. Det betyder, at selv betydelige reduktioner i udledningen fra land ikke nødvendigvis giver en umiddelbar og forudsigelig effekt i miljøtilstanden. Samlet set gør det det komplekst at fastlægge, hvor store reduktioner der reelt er nødvendige.

– Det viser, at vi har med et økosystem at gøre, hvor flere faktorer påvirker hinanden. Derfor er det også relevant at spørge, hvor præcist man kan fastsætte et reduktionskrav, når systemet er så komplekst, som forskerne siger, det er, siger Allan V. Pedersen.

Kvælstofaftalen udfordrer de lokale løsninger

Eksemplerne med Lillebælt og Ringkøbing Fjord taler deres tydelige sprog: Vandmiljø er en kompleks størrelse, som man ikke kan reducere ned til et spørgsmål om kun én parameter.

- Eksemplet fra f.eks. Ringkøbing Fjord vidner om en betydelig faglig usikkerhed om det præcise reduktionsbehov. Det er derfor, vi spørger, om kvælstofreguleringen nu rent faktisk er til for vandmiljøets skyld? Lige nu risikerer man at ramme skævt i forhold til de faktiske miljømæssige udfordringer, siger Allan V. Pedersen.

I stedet er han klar med en opfordring:

- Kvælstofaftalen bør kraftigt justeres. Jeg betvivler ikke, at vi skal reducere landbrugets kvælstofudledning. Men det skal være i et omfang, hvor det fagligt giver mening. Standardmodeller må aldrig erstatte konkret viden om det enkelte farvand. Man har nu nedsat hele 17 kystvandråd, fordi man politisk har erkendt, at ikke to farvande er ens. Lokal viden skal i spil, og så skal man også lytte til den viden, når den findes, siger han.