På denne tid for otte år siden tog Finn Poulsen, planterådgiver i SAGRO, et kig i krystalkuglen og så på, hvor han mente midt- og vestjysk planteavl var på vej hen. Finn mente blandt andet, at vi skulle vænne os til at se mejetærskere høste majs, at soja- og hestebønner var dominerende afgrøder i SAGRO-land, og at vi for alvor ville se et grøntsagseventyr udfolde sig.
Læs Finns artikel fra 2017. Klik på billedet for forstørrelse
Det gik som bekendt lidt anderledes, for der har godt nok været nogle saltomortaler i den mellemliggende tid. Covid, Ukraine, inflation og Grøn trepart – foruden forbrugernes og vejrets uforudsigelighed.
Men det skal ikke afholde os fra at prøve igen – så her er Finns bud på, hvor vi befinder os i 2035.
Her er landbruget i 2035
- Det er i langt højere grad politikerne end forbrugerne og markedet, der sætter dagsordenen for brugen af arealerne.
- Skovarealet er vokset, og mange landmænd vil skulle forholde sig til skov som en del af bedriften.
- Natur og omlægninger af landbrugsjorden har afløst ting som krav om 4 procent brak eller andre kortsigtede tiltag.
- Ejerskabet til jorden og de store landbrug er flyttet over i selskaber. Ofte med investorer, som ikke har landbrug som hovederhverv – det kan f.eks. være fødevaregiganter eller firmaer med brug for en grøn profil. Vi vil også se ren pengeanbringelse – for jord vil altid have en værdi.
- Der er ikke mange små landbrug tilbage. Stordrift vil stadig være rentabel og stå for størstedelen af produktionen - men produktionen af kød og mælk til verdensmarkedet og til de priser, som kan opnås dér, vil være reduceret.
- Produkterne fra landbruget vil oftere være knyttet til ejendommen. Som eksempel har vi i dag Gram Slot og Tjele Gods. Steder med en tydelig profil, et samarbejde med en detailkæde og en historie at fortælle.
- Selvejere vil i højere grad profilere sig på en gårdbutik - gerne i samarbejde med andre producenter – for ophav og tilhørsforhold vil betyde mere.
- Brugen af genmanipulation supplerer den traditionelle forædling af vores afgrøder. Kartofler er et eksempel, som står først for.
- Bureaukratiet er langt fra forsvundet. Fremtidens landmand må finde sig i regler og kontrol – fra både staten og dem, han/hun afsætter sine varer til.
Det gror på marken i 2035
- Korn er stadig den største afgrøde.
- Græs fylder godt i sædskiftet. Ikke kun for at producere græs, men også for at forhindre udvaskning af næringsstoffer, sikre kontrol med ukrudt og ikke mindst øge jordens dyrkningskvalitet og frugtbarhed. Det er i øvrigt en metode, vi har brugt i mere end 1.000 år. Vi har blot haft en periode, hvor vi har været i stand til at styre produktionen gennem hjælpestoffer – ikke mindst ukrudtsmidlerne.
- Majsmarkerne, som i dag producerer foder til malkekvæg, vil falde i antal i takt med en mindre mælkeproduktion.
- Frugt- og grøntsagsproduktion er vundet frem, formentlig baseret på et politisk ønske om en større produktion.
- Energiafgrøder til biogasproduktion er ikke en stor opgave for landbruget, mens opgaven med at aftage den afgassede biomasse er blevet landbrugets ansvar.
- Planteprodukter til human ernæring er vokset - måske med tilskud, hvis det har været nødvendigt.
- Der er formentlig stadig økologisk landbrugsproduktion, men både økologien og det konventionelle landbrug har flyttet sig i en mere bæredygtig retning.
- Vanding og dræning er blevet en forudsætning på jorde, som i dag kan dyrkes uden.
- Robotter og intelligente løsninger er en integreret del de fleste landbrug.
Finns forbehold
Det er svært at spå om fremtiden, det erkender Finn Poulsen gerne. Derfor har han både et forbehold – og ikke mindst en opfordring.
”Hvad kan forhindre alt dette? Jeg ser kun en situation med krig, fattigdom og andre katastrofer som anledningen til en anden retning. Derfor er det min opfordring, at vi får et stærkt og stolt landbrug, som leverer dét, befolkningen ønsker. Det er en af vores vigtigste opgaver, at vi får set forandringerne i øjnene og proaktivt er med til at vise vejen. Danmark er et af de bedste steder at producere landbrugsprodukter, og vores jord og klima er blandt verdens bedste – men det går ikke uden samfundets accept.”
