Udgivet d. 10-03-2026
Missede du SvineRådgivningens temadag, kan du her få nogle af dagens vigtigste pointer serveret på et sølvfad.
Value cannot be null. Parameter name: mediaItem
Tirsdag 3. marts var det igen blevet tid til årets temadag i SvineRådgivningen – og traditionen tro var salen i SAGROs hus i Billund fuld. Talerlisten bød da også på nogle af de mest vægtige stemmer og navne inden for feltet. Innovationscentret for Økologisk Landbrug, Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Friland, dyrlæger, griseproducenter, Gram Slot og REMA 1000’s frilandsproducenter – for at nævne en del.
Temaet var nemlig udendørs griseproduktion, og bagtæppet – med en rød bloks krigserklæring mod det konventionelle grisebrug – kunne næsten ikke være mere aktuelt. Eller komplekst, for hvad den ene hånd forsøger at fremme, får den anden vanskeliggjort med regulering.
Første oplægsholder var Hedi Mai-Lis Andersen fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug (ICOEL), som fortalte lidt om nogle af de relevante projekter, der kører i innovationscentret.
”Fosfor fylder meget hos vores økoproducenter, så det gør det også hos os. Staldene ved slagtegrise er også et fokuspunkt – og vi kigger også på udegårdene, for der får vi ikke altid værdi for de store investeringer, vi har lavet. Grisene skal mere på græs i det regenerative system, og det fokuserer vi også på,” forklarede hun, inden hun gik i dybden med især fosfor-forsøgene.
Fosforen bliver nemlig et større problem fremover, og 100 årssøer med smågrise til 31 kg går fremover fra 34 til 42 hektar i harmoniareal. Derfor er der meget at hente ved at kunne forbedre fosforudnyttelsen hos økosøer.
”Vi skal nok se på, hvor meget fosfor vi kan udnytte, når vi vælger grovfoder,” fortalte hun.
Herudover fortalte hun om forsøg med forspiret korn til smågrise, om lysin-projekter, alternative græsblandinger med foderværdi og slidstyrke til drægtighedsfolde, øget velfærd i staldene og meget, meget mere.
Dyrlæge Mette Gade fra Porcus
Dyrlæge Mette Gade fra Porcus fortalte først om udviklingen i produktiviteten ved økogrise kontra de konventionelle. Økogrisene har en markant lavere so-dødelighed, økologien nærmer sig de konventionelle i fravænnede gris, og dødeligheden er lavere, var pointerne.
”Foderforbruget for alle tre produktionsformer er faldende, men her halter økologien efter. Zinkstop har haft en stor betydning her. Og så har vi set, at økologerne øger fravænningsalderen,” sagde hun og begav sig i et enormt regnestykke, hvor hun sammenlignede henholdsvis syv og ni ugers fravænning.
Udregningen kommer vi ikke ud i her, men der er både ting, som taler for og imod – og i hvert fald kræver de ni uger fokus på økonomien, sagde hun.
”Vi ville køre 11 uger på alle, hvis vi kunne, for de giver bare nogle meget bedre grise. Det er vanvittigt stabilt, og jeg er sikker på, at vi har nogle langt bedre slagtegrise,” lød det fra en landmand i salen.
”10 ugers-systemet vinder på størrelsen af slagtegrise,” indskød en anden.
Herefter faldt snakken på brucellose. Det er først og fremmest harer, der er problemet her, og det kan løses med god hegning – som i øvrigt også holder ræven ude.
Hun opsummerede sine pointer således:
Jørgen Axelsen, Aarhus Universitet
Til næste indlæg delte Kirsten Rasmussen fra Risbjerg Landbrug scenen med Jørgen Axelsen fra Aarhus Universitet. Kirsten har lagt marker til nogle forsøg, som skulle øge biodiversiteten i foldene, og hun fortalte lidt om erfaringerne – og kom ikke mindst med en opfordring. Eller opsang.
”Vi har et gammeldags landskab med mange marker hos os, og vi har faktisk i alt 78 kilometer hegn. Økologerne bliver mere og mere effektive med større maskiner og marker, men det koster på biodiversiteten. Vi skal huske bier, insekter og fugle.”
Jørgen Axelsen stod bag forsøget, og han fortalte lidt om erfaringerne. Grise var godt for nogle ting, men det er helt klart uforstyrret jord og træer af forskellig slags, som giver mest biodiversitet.
Per Lausten fra Alltech fremlagde en analyse af indholdet af mykotoksiner, altså giftige skimmelsporer i foder og halm – og her var der problemer mange steder. Også selvom høsten er landet under optimale betingelser.
Undersøgelserne viste, at 60 procent havde mykotoksinproblemer med bygkerner, 51 procent med halm og 62,5 procent med græsensilage – men sidstnævnte var et managementproblem.
”Mykotoksiner stammer fra marken, og det er en skrøne, at du slipper, hvis du høster på varme og tørre dage. Blæs ud i kornet en gang om måneden, især hvis det er bygkerner,” lød opfordringen.
”Men det handler altså om sædskifte, sædskifte og atter sædskifte, hvis du har problemerne. Og så kan jeg ikke understrege nok, at du bør få lavet analyser på foder og halm – og så bruge en passende toksinbinder, som er tilpasset danske forhold,” fortsatte han.
Emil Madsen, Fonager Økologi
Igen blev scenen delt af to oplægsholdere, og første mand var Emil Madsen fra Fonager Økologi, som fortalte om et nyt system til fravænning af grise. Et system, der blev udviklet med følgende dogmer: Det skulle; være simpelt, passe til de eksisterende systemer, kunne klares 80 procent maskinelt, sjovt at passe det meste af tiden og ikke mindst sikre få arbejdsgange.
Resultatet er en forgård mellem hytter og mark.
”Forgården har flere funktioner. Den imiterer indendørs staldanlæg, øger tryghed, skaber læ og gør det nemt at håndtere grisene. Den giver også en god fleksibilitet i forhold til holdstørrelser og kapacitet,” forklarede han og tilføjede:
”Vi er dog – som alle andre – udfordret på gødning, men der er et potentiale for at kunne flytte gødningen med det her system.”
Dennis Lauritsen fra Ulvehøjgaard fortalte om sit nye staldanlæg, hvor han producerer 1.600 grise full line.
”Vi har fået fire sektioner á 400 grise, bygget af fundablokke og sandwichpaneler, og vi kan klare stort set alt med en minilæser,” sagde han.
Peter og Lene Bruun har haft deres ansigt liggende i tusindvis af kølediske, og de har siden 2018 lagt dyr, navn og – ja, billeder – til REMA 1000’s frilandsserie. Parret er gået fra at levere 360 grise om ugen til i dag 560, og der er for nylig kommet et andet landmandspar til også.
Faktisk dækker Friland-serien 28 procent af ferskkødsalget af gris nu – og det har været et godt forløb, fortalte parret.
”REMA har været en god partner, og det samme har Tamaco (handelsselskab med speciale i kød, red.). Vi slipper grisen ved rampen, og vi får frilandsafregning for hele dyret, og det gør, at vores forretning hænger sammen – mens kødet er til at betale for forbrugerne,” forklarede Peter.
Der har ikke været bekymringer, efter kontrakten blev underskrevet, forklarede parret.
”REMA 1000 vil gerne landmænd. De sendte et tillæg på 10 øre på mælken direkte til producenterne, da afregningen var lav, og de var også i gang med Gram Slot dengang. Konceptet er fremtidssikret, og banken vurderer os som lige så sikre som en konventionel besætning.”
Tove Christensen fra Københavns Universitet har forsket lidt i forbrugernes villighed til at betale for velfærdskød – og resultaterne er på sin vis nedslående. På den ene side vægter forbrugerne dyrevelfærd højt – også højere end klimapåvirkning.
På den anden side lader det til, at der er plads til forbedring når det kommer til betalingsviljen, for selvom 70 procent af de adspurgte gerne vil have mere dyrevelfærd, står halvdelen af, hvis merprisen kommer over 10 procent.
”Efterspørgslen på velfærdskød er nøje bundet op på forbrugertilliden, og den har længe været lav. Om de dårlige historier fra grisestaldene smitter af på efterspørgslen, ved jeg ikke. Faktisk er det kun kiksekage-sagen og de pasteuriserede æg, der for alvor har hængt ved,” fortalte hun.
Hun fortalte også om situationen i Holland, hvor deres svar på Dyrenes Beskyttelse og de store detailkæder er gået sammen i en aftale om, at de kun sælger grisekød med mindst ét hjerte.
Næste indslag var den navnkundige Svend Brodersen fra Gram Slot, som veloplagt leverede sine pointer om, at fremtidens fødevareproduktion tilhører dem, som kan producere mad - uden at det sker på bekostning af omgivelserne.
Han fortalte vidt og bredt om arbejdet på Gram Slot, og især fremhævede han gang på gang skovlandbrug som en produktionsform, som leverer på alle parametre. Men hans budskab til salen handlede i høj grad om omstillingsparathed.
”Favn alle de udfordringer, du møder. Skriv dem ned, og se, hvad du selv kan gøre ved dem. Modstand og korslagte arme hjælper dig ikke,” lød dagens sidste pointe.
Tilmelding til nyhedsbrev
